8282 1212

Coach.dk - et liv i balance
" Er dit liv på vej i den forkerte retning? "

Stressforebyggelse, for nye ledere

Stressforebyggelse, for nye ledere

Er du ny leder/mellemleder, og har du et ønske om proaktivt at kunne gøre en forskel for at forebygge og håndtere medarbejderstress?

Som leder kan man have stor berøringsangst, når det kommer til håndtering af medarbejderstress. For hvad kan du tillade dig at blande dig i? Hvad er dit ansvar? Og kræver det særlig viden og kompetencer at tage en dialog med en medarbejder, der viser tegn på stress?

Forskningen siger, at mange ledere oplever, at det er lederens opgave at bidrage til at håndtere medarbejderstress. De føler sig dog sjældent klædt nok på til at kunne varetage den opgave. Derfor overlader de det i mange tilfælde til andre (HR, ekstern hjælp o.lign.), eller undlader helt at gøre noget.

Konsekvensen kan blive, at medarbejderen føler sig overset, stresstilstanden eskalerer, effektiviteten daler og resultaterne udebliver.

Målgruppe
Kurset henvender sig primært til yngre eller nye ledere, mellemledere og HR-medarbejdere, der sparrer med og rådgiver ledere om trivselsfremme, stressforebyggelse og -håndtering.
Kurset er også relevant for tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter samt selvstændig erhvervsdrivende, fx stresscoaches, coaches og konsulenter, der har fokus på trivsel og stressforebyggelse.

Den viden og de værktøjer, du får, kan fremover bruges både i dit professionelle virke og af dig personligt.

Mål:
Målet med kurset er, at vi kommer rundt om stressbegrebet, så det bliver endnu klarere for dig hvad stress egentlig er – og hvilke tegn du, som leder, kan være opmærksom på. Vi er ikke kun optaget af, hvordan stress identificeres. Vi går et spadestik dybere, og undersøger hvordan en stresset medarbejder kan opleve situationen – og hvilke bekymringer, der kan skabe en stresstilstand.

Du får dagen igennem modeller og værktøjer, der giver dig indsigt og baggrundsviden nok til, at du trygt kan være i dialog med dine medarbejdere – og iværksætte nødvendige tiltag.

Du får også bevidsthed om din egen rolle og påvirkning på kulturen. Og du stifter bekendtskab med en række redskaber, der hjælper dig til at navigere i hverdagen, så du selv holder balancen; fysisk og mentalt.

Form & indhold:
På kurset veksles mellem teoretiske oplæg, refleksion, dialog og øvelser deltagerne imellem.

Undervisningen gennemføres af Henriette Høeg: Certificeret træner, proces- og udviklingskonsulent, MINDStrain coach og metakognitiv stresscoach. Hun har mere end 12 års praksis erfaring og benytter værktøjer fra NLP, Positiv Psykologi, Kognitiv og Metakognitiv Psykologi. Undervisningen bygger på den nyeste stressforskning og 12 års professionel erfaring i at undervise og coache. 

Grundlæggende viden og effektive værktøjer til at skabe en sund kultur, som grobund for arbejdsglæde og trivsel
- Indsigt i stressbegrebet
- Tegn på trivsel og stress, hos individet og i medarbejderstaben
- Forskellige aktørers ansvar for stressindsatsen på arbejdspladsen
- Fokus på lederen som rollemodel, kulturskaber og -bærer
- Trivselsfremme og stressforebyggelse på lederniveau
- Betydningen af den gode relation og dialog for trivselsniveauet
- Øvelser og værktøjer, som sikrer, at lederen bevarer sin egen balance; fysisk og mentalt

 

Kursuslokaler & datoer i 2018/2019:
Kurset afholdes i Sundhedscentret, Frederiksgade 7, 1. sal, 3400 Hillerød

  • Den 28. november 2018, kl. 9.00-16.30
  • Den 21. marts 2019, kl. 9.00-16.30

 

For mere information om tilmelding, betaling o.lign., klik på link eller kontakt Henriette på 61 86 86 11

  Eventdata

Start Kl. 09:00, 28-11-18
Slut Kl. 16:30, 28-11-18
 
Type Kursus
 
Sen tilm. 28-10-18
Sen. afbud 28-10-18
 
Min. delt. 4
Max. delt. 10

  Lokation

Sundhedscentret

Frederiksgade 7, 1.

3400 Hillerød


Udbyder

Profilbillede af Coachingzonen - Stressforebyggelse & -håndtering på Coach.dk

Coachingzonen - Stressforebyggelse & -håndtering

SPONSERET

Bannermarkedsføring af Team og relationscoaching på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Markedsfør dine produkter overfor coaches på Coach.dk
Bannermarkedsføring af ICF Danmark på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Faa de besoegende fra Coach.dk over paa din egen h på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mentorcoaching (06/13) på Coach.dk
Kunne du også tænke dig en annonce her?

OM COACH.DK

Nyheder
Til Pressen
Handelsbetingelser
Kontakt os

HVAD ER COACHING?

Hjælp & råd
Nyheder
Find en Coach

FOR COACHEN

Login
Opret Coachprofil
Bannermarkedsføring
Medlemstilbud
Coach.dk - et liv i balance

Nygade 12A

4300 Holbæk

mail@coach.dk

CVR  26152984

Ring op 8282 1212