v. Coach.dk
På stresstelefonen i dag fik jeg et spørgsmål på motion. Vedkommende, der ringede ind havde tidligere været nede med stress og mente nu at have fået et stresstilbagefald. Han var hjemme i dag og tænkte, at han lige ville køre støvsugeren en tur, fremfor at gå ud en lille halv time, som han tidligere var bevet rådet til. Nu var hans spørgsmål "Hvorfor har jeg fået det så dårligt bagefter denne støvsugning?". Jeg måtte høre, om han havde fået lidt sved på panden og om han kunne mærke en pulsstigning, begge svar var "ja!"
Der er rigtig mange, sågar i vores sundhedssystem, der bliver rådet (nogle endda truet til) at skrue op for den fysiske aktivitet, når de er syge med stress. Om dette er hensigtsmæssigt eller ej, afhænger af udelukkende én faktor: Tempo !!!
Jeg plejer at illustrere sammenhængen med følgende eksempel "Jo mere stress, jo lavere tempo, jo mindre stress ... tja, jo højere tempo, kan du tillade dig". Det er helt essentielt at vide, at du, som stressramt er overstimuleret i dit system. Der er en overophobning af bl.a. stresshormonet adrenalin i dit blod, dit hjerte-/karsystem er sat under press med ofte langt højere puls, du mærker en sitren eller en uro i kroppen. Når du dyrker tempofyldt motion, for du øget puls, sågar en uhensigtsmæssig hormonudladning, der forværrer din tilstand. Overstimulering med tilføjet ekstra pres ... selv ved støvsugning, som vedkommende indrømmede havde givet lidt sved på panden og en mærkbart højere puls - Lad være !!
Stress kan rigtig nok gavne af fysisk aktivitet, men her taler vi modsatrettet om laaaaangsom aktivitet, vi taler klipklap-tempo, sjosken, nærvær med omgivelserne, en rolig puls, en fornøjelse, der naturligvis helst skal være lystbetonet ved valg af sted og strækning. Så altså en dejilg rolig gåtur, kan være så fint ... afhængig af stressniveauet. Er den rigtig gal, er ro, ro og atter ro, det ultimative virkemiddel.
Skrevet af:
Be Balance
d. 06-02-2016 06:13