v. Coach.dk
Medlem siden
10-06-2014
Relations-, Stress- og Ungecoach
Børn & Unge, Familie & Relationer, Selvværd & Selvtillid, Skygger, Stress, Work / Life balance
Jeg arbejder ud fra min filosofi om anerkendende og kærlig kommunikation – ”tal med hjertet”.
”Tal med hjertet” handler ikke kun om, hvordan vi taler til andre mennesker, men i høj grad også om, hvordan vi taler til os selv.
En anerkendende og relationel tilgang jeg har opbygget gennem årene ud fra det, jeg mener virker bedst i arbejdet med mennesker, og som støtter det enkelte menneske i at skabe positive forandringer.
I "Tal med hjertet" indgår der bl.a. elementer fra skyggecoaching, stresscoaching og klassisk coaching.
Udfra "Tal med hjertet" har jeg endvidere udviklet mit forløb "Pas på dig selv, når du passer på andre" som fortrinsvis er rettet mod mennesker, der arbejder med mennesker. Hvis vi ikke passer på os selv, kan det være vanskeligt at arbejde professionelt med andre mennesker.
Som person er jeg åben, rummelig, lyttende og nærværende
Med min gode intuition, mine empatiske evner, min livserfaring, min faglige erfaring og viden, får jeg meget hurtigt en forståelse for og indblik i det menneske, jeg sidder overfor.
Jeg har en pædagogisk diplomuddannelse i psykologi og er certificeret life- og businesscoach. Derudover er jeg certificeret Stresscoach fra forebygstress.dk ved Bjarne Toftegård og RelationsCoach ved Lone Lund Jørgensen, samt Ildsjælecoach for Unge fra hverdagenshelte.dk. ved Pia Beck Rydahl. Jeg er desuden Naturterapeut, hvor jeg inddrager naturen, kroppen, opmærksomhed og fællesskabet i mit arbejde til større mental sundhed og trivsel.