v. Coach.dk
Medlem siden
14-09-2016
Forbundet med dig selv, andre og verden
Familie & Relationer, Konflikthåndtering, Ledelsesudvikling, Medarbejdere & Teams, Selvværd & Selvtillid, Sorg
Jeg tror på mirakler; mit eget liv er beviset. Jeg har forladt det fængsel, som først en spiseforstyrrelse og senere et psykisk og fysisk voldeligt ægteskab føltes som. Jeg er fredeligt skilt fra min eksmand og gift igen, og lever min livslange drøm, der omfatter at hjælpe andre til et liv i værdighed og med sunde relationer.
Jeg tilbyder en vifte af processer, blandt andet dyb empati og tidsrejser - forvandling af din skam og gamle byrder til nutidig 'ejet' sårbarhed og kreativitet, og opløsning af uønskede relationelle mønstre, så du kan føle dig godt tilpas sammen med din mor, dine søskende, børn, partner og på din arbejdsplads.
Med baggrund i økologisk landbrug blev jeg først certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation, dernæst certificeret Transformational Coach med PCC-akkreditering og certificeret naturterapeut, og har sideløbende uddannet mig inden for psykotraumatologi, neurobiologi og er certificeret Resonant Healing Practitioner med Sarah Peyton, for hvem jeg organiserer kurser. I min værktøjskasse finder du også Internal Family Systems, familieopstillinger, Zen-coaching, kropsbevidsthed, gestalt-arbejde, alt iblandet varme, venlighed og anerkendelse.
Siden 2013 har jeg ernæret mig ved coaching og afholdelse af kurser. Jeg underviser på den internationale, anerkendte coach-uddannelse Coaching For Transformation i USA, Europa og Indien, samt på en række kurser rundt om i Europa. Desuden har jeg fungeret som konfliktmægler hos Rigspolitiet i fem år og tilbyder private mæglinger.
Mere om hvad jeg tilbyder private her og hvordan jeg transformerer arbejdskulturen i virksomheder her.