3 gode grunde til at du har svært ved at vælge

Jeg møder mange mennesker som gerne vil ”noget andet” f.eks. med deres arbejdsliv. Måske har de endda opsøgt mig, fordi de vil foretage et karriereskift.

”Hvis der nu var frit valg på alle hylder, hvad ville du så vælge” kan jeg finde på at spørge. ”Ja. Det er et godt spørgsmål…” eller ”Jamen, jeg aaaner det ikke” kan være svarene.
For mange valgmuligheder virker lammende på os mennesker. Det er et faktum, psykologer har kendt til længe, men i årtier har vi ladet som om guldet lå i netop den personlige frihed til at vælge alting i livet. Altså: lykken er at have personlig frihed på flest mulige områder, og frihed opstår ud af valgmuligheder – dermed bliver desto flere valg lig med mere lykke.

Men sådan er det ikke. Alt for mange valgmuligheder er ikke godt for os – vi ender med at blive handlingslammede. Du kender det sikkert; 150 forskellige slags nudler er alt for meget at forholde sig til. Du ta’r den du plejer – eller udskyder beslutningen, fordi du ikke kan overskue hvilke kriterier, der skal afgøre, hvad der er det bedste valg.

Vi kan med andre ord have svært ved at forvalte total frihed. Det har bla. Barry Sschwartz, anerkendt amerikansk psykolog, både forsket i og fortalt om (bla. i en TEDtalk).

Han taler om det paradoksale ved de uendeligt mange valgmuligheder, vi har. Nemlig at vi åbenbart ikke bliver lykkeligere af denne frihed, fordi det hæver vores forventninger til hvad den valgte løsning kan bidrage med i vores liv. Og at vi mister evnen til at handle, når vi præsenteres for alt for mange muligheder. Min påstand er, at det er lige nøjagtigt her vi skal finde årsagen til at DU og mange andre ikke får gjort noget ved det. Det der karriereskift, eller hvad det nu er, du gerne vil ændre på i dit liv.
Lad os se på Barrys teori om valgets paradoks – den korte udgave:

1. Du er overvældet af de mange muligheder. Din indre kontrolfreak kommer på overarbejde og sætter dit analyseapparat på prøve for at sammenligne alverdens komponenter i valgmulighederne. Resultatet er at du bliver handlingslammet og du ender med at foretage dig: ingenting.

2. Valg er lig med fravalg – og dit fokus rettes på alt det, du nødvendigvis må gå glip af, når du vælger den ene løsning frem for alle de andre. Derfor ender du med at føle dig handlingslammet og gør ingenting. Endnu værre: Hvis du alligevel tager en beslutning, viser forskningen, at du ikke er helt tilfreds med den, fordi du igen overvejer om ikke en anden mulighed havde været bedre.

3. Når valget er dit, er ansvaret det også. Og eftersom du jo har/havde alle muligheder, er det også den egen skyld, hvis du vælger ”forkert”. Det er den byrde, der følger med valgfrihed. Derfor forsøger du ubevidst at skåne dig selv for skuffelsen og selvbebrejdelserne ved at gøre: ingenting. I den tro, at intet valg er lig med status quo.

Måske det gamle ordsprog ”du ved hvad du har, men ikke hvad du får” gør sig gældende her. I dag ændrer mange forhold sig bare så hastigt, at du ikke ved hvad du har i morgen, selvom du ingen valg foretager dig.

Den lader vi lige stå et øjeblik: Intet valg er også et valg. OG: Intet valg har konsekvenser lige som alle andre valg.