facebook Pixel Image On Coach.dk

  8282 1212

Coach.dk - et liv i balance
" Kender du følelsen af sommer? "

5 tips til en stressfri jul

Men kan det overhovedet undgås at blive stresset i julen, tænker du måske. Ja, det kan det. Det handler rigtig meget om at sænke ambitionsniveau og forventninger. Vi vil så gerne have den perfekte jul, men julen bør jo først og fremmest handle om nærvær og hygge med ens kære.

Så stil først dig selv disse spørgsmål:

  • Hvordan skal min december se ud?
  • Hvad er vigtigst for mig?
  • Hvor kan jeg skrue ned for ambitionerne?

Det er således vigtigt at beslutte dig for at sænke ambitionsniveauet for julen. De 5 tips herunder kan hjælpe dig. Så julen bliver en hyggelig tid i stedet for at dræne dig for al energi.

 

1. Få overblik og prioritering på plads

Beslut i god tid, hvad du vil deltage i, og ikke mindst ikke deltage i, af julearrangementer mm. Både arrangementer op til jul og i selve julen. Når du har valgt på forhånd, er det nemmere at holde fast, og det skaber ro at vide, at du allerede nu har valgt nogle ting fra. 

Lav lister over det, der skal nås - og del det så op i 1) hvad kan uddelegeres, 2) hvad er vigtigt og 3) hvad er ikke så vigtigt. Få uddelegeret det, du kan. Skær det ikke så vigtige fra og prioritér blandt det vigtige. Start med de vigtigste 3 ting.

Køb julegaverne i god tid, evt. på nettet. Sid stille og roligt om aftenen og find ud af hvad børnenes, mandens, konens eller dine forældres julegaver skal være, og få dem købt, så de er af vejen.

 

2. Spring over hvor gærdet er lavest

Når du skal købe gaverne, så beslut dig inden, hvad du vil købe af gaver og hold dig så nogenlunde til din beslutning, så du ikke skal rende rundt i en uendelighed for at finde den perfekte gave. Det næst- eller tredjebedste er også en god gave!

Aftal evt. at gå sammen om gaverne, så der ikke skal købes så mange. På den måde kan du også bedre finde glæde ved de færre gaver, du skal fokusere på. Gå fx sammen med dine søskende eller forældre og fordel opgaverne imellem jer.

Køb færdiglavede småkager og konfekt eller aftal med familie eller venner at deles om at lave de forskellige ting.

Køb færdiglavet juledekoration og adventskrans, så du ikke skal stresse over at skulle lave alting selv. Ros dig selv for din prioritering! 

 

3. Pas på dig selv undervejs

Hold pauser med ro og hvor du har fokus på at mærke din vejrtrækning.

Kram lidt ekstra - december er jo hjerternes fest. Husk, kram i min. 20 sek. Det sænker stressniveauet (prøv at tælle sekunder, 20 sek. er alligevel ret lang tid).

Kom ud i naturen. Gå en tur og få frisk luft og lys. Det er den mørkeste tid på året, så dagslys og frisk luft er vigtigt.

Bed om hjælp (fx til indkøb, rengøring, madlavning osv). Hvis ikke du siger, hvad du har brug for, kan det være svært for andre at hjælpe.

 

4. Selve D. 24.

Lad lillejuleaften være en fredelig aften uden forpligtigelser eller ambitioner. Lad børnene (og dig selv) få lov til at være dem selv.

Lad mindre børn pakke gaver op om dagen den 24., dans evt. om juletræ før spisningen og spis evt. risalamanden, efter I har pakket gaver op (så er der også bedre appetit til den).

Beslut dig for at ville nyde dagen/aftenen, og vær så opmærksom på, om du nu følger denne beslutning. Flyt din opmærksomhed hen på det, du er i gang med og nyd nuet.

 

5. Er stressniveauet generelt for højt?

Hvis du generelt har et for højt stressniveau vil du oftest blive ekstra udfordret i julen. Beslut dig for at gøre noget ved dit generelle stressniveau, så du fremadrettet kan leve et liv uden stress - også i julen :-)

 

Med ønsket om en dejlig og stressfri jul til dig.

Oprettet af

Profilbillede af Susanne Vangsgaard Stressrådgivning på Coach.dk

Susanne Vangsgaard Stressrådgivning

Indlæg nr. #968
29-11-2017 10:19

Har du behov for hjælp til din(e) udfordringer?

Indtast dit navn, beskriv kort din udfordring, og så vil vi ringe dig op hurtigst muligt, for evt. at matche dig med den rigtige coach.

Læs mere om vores unikke match-koncept her »

SPONSERET

Bannermarkedsføring af Team og relationscoaching på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Markedsfør dine produkter overfor coaches på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Faa de besoegende fra Coach.dk over paa din egen h på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mindfulness kurser - Line Buch på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mentorcoaching (06/13) på Coach.dk
Kunne du også tænke dig en annonce her?

OM COACH.DK

Nyheder
Til Pressen
Handelsbetingelser
Kontakt os

HVAD ER COACHING?

Hjælp & råd
Nyheder
Find en Coach

FOR COACHEN

Login
Opret Coachprofil
Bannermarkedsføring
Medlemstilbud
Coach.dk - et liv i balance

Nygade 12A

4300 Holbæk

mail@coach.dk

CVR  26152984

Ring op 8282 1212