Et liv i balance

v. Coach.dk

Et liv i balance

v. Coach.dk

8282 1212

8282 1212

Den væsentligste kilde til stress er dine bekymringer

Den væsentligste kilde til stress er dine bekymringer

Vidste du, at vores hormonelle balance og fysiske kredsløb påvirkes og belastes, hvis en negativ tanke rumsterer i vores system i mere end 3 minutter?

"Åh nej", tænker du måske; ”så tager jeg sikkert skade, for jeg bekymrer mig en del”… og så har jeg desværre med dette indlæg lagt endnu en bekymring til din bekymring. Sådan er den menneskelige natur, nemlig. Vi har en medfødt evne til at reflektere og analysere, hvilket er en gave men også kan blive vores værste fjende, når refleksionen roterer på en måde som skaber negative tanker og bekymringer. Det menneskelige sinds konstante vibration kan på denne måde føre til stress, hvis indholdet af vores tanker er blevet domineret af skyld, skam, vrede, angst, sorg eller tristhed.

Desværre er ”bad stronger than good” - hvis vi ikke gør noget aktivt for at få det godt, får vi det skidt. Negativt tankemateriale har det simpelthen med at bide sig fast og lagres i vores hjerner i længere tid. Bekymringer om nutid og fremtid har det samtidigt med at vokse, fordi vi er fanget af en tanke som går i ring. Når vi er i en stresstilstand, bruger vi alle vores kræfter på at bekymre os i stedet for at handle. Vi tror at vores bekymringer hjælper os med at forberede os på en svær situation, men sagen er at bekymringer sjældent indeholder en løsning. Bekymringer kredser om fremtiden og fremtiden kan vi kun gisne om. I stedet bliver vores to do lister bare længere og længere og vores oplevelse af kontroltap større. Det er skruen uden ende.

Få redskaber til at stoppe bekymringshjulet
Derfor handler stresshåndtering først og fremmest om at få stoppet de negative tankespiraler, der er gået i selvsving. Det handler ikke om, at vores negative tanker ikke må være der, for de er jo en del af det at være menneske. Men når negative tankeprocesser har taget så meget magt og selvkontrol fra os, at vi mister overblikket og ikke kan se klart, har vi brug for metoder, der kan hjælpe os tilbage på sporet. Først derefter kan vi tage stilling til vores arbejdssituation, partner, familierelationer eller noget helt fjerde.

Indenfor metakognitiv psykologi tager terapeuten udgangspunkt i klientens bekymringer. Her bringer terapeuten fokus væk fra selve indholdet af klientens tanker og fokuserer i stedet på vedkommendes tankeprocesser - måden hvorpå klienten forholder sig til sin egen tankevirksomhed. Hvilke negative overbevisninger er tilbagevendende og stopper personen i at handle i en situation, der er blevet svær? Hvad giver et ændret fokus mulighed for at se? Når vi er blevet bevidst om vores egne dominerende tankemønstre, har vi et helt andet afsæt til ikke at lade os rive med af en tanke. Vi kan lære at vælge, hvilke tanker vi ønsker at forfølge og skabe rammer for en mere konstruktiv måde at være i verden på. Lidt på samme måde som når et tog kommer ind på en perron; Vi er ikke herre over, hvor toget kører hen, men vi bestemmer selv, om vi vil tage med det.

Først når vi genvinder overblikket og kontrollen over vores situation, kan vi for alvor begynde at handle os ud af en livssituation, der er forskellige grunde er blevet stressfuld.

Søg i blandt

564

aktive coaches fra HELE Danmark

Se nyeste Coachprofiler »
Jeg har ikke fejlet. Jeg har bare fundet 10.000 måder der ikke virker  [Citater på Coach.dk] Del et citat fra Coach.dk på facebook
Coach.dk - et liv i balance

Find vej

CVR 26152984

OM COACH.DK

Nyheder

Handelsbetingelser

Kontakt os

Vi passer på dine data

HVAD ER COACHING?

Find en Coach

Hjælp & råd

Indlæg

Arrangementer / Events

Tilmelding til nyhedsbrev

FOR COACHEN

Login

Opret gratis profil

Markedsføring af Coachuddannelse

Tilmelding til nyhedsbrev