Det var ikke uenighed, der ødelagde mit team. Det var tavshed.

“Hvorfor siger de ingenting?”

Jeg troede, mit team var enige. Jeg troede, de forstod strategien. Jeg troede, de ville sige fra, hvis noget var galt.

Jeg tog fejl.

De sagde ingenting – ikke fordi de var enige, men fordi de ikke følte sig trygge nok til at tale.

Det var den tavshed, der skadede os mest.

Når ingen tør stille spørgsmål, forsvinder de bedste idéer.

Når ingen siger fra, sker fejl i stilhed.

Når ingen føler sig hørt, falder engagementet – eller de finder et andet sted at arbejde.

Det lærte jeg på den hårde måde. Psykologisk tryghed opstår ikke af sig selv.

Så jeg gjorde noget andet.

Jeg delte mine egne fejl først.

Jeg lyttede – rigtigt lyttede. Og jeg lærte, at uenighed ikke er et problem – det er en styrke.

Pludselig begyndte folk at tale.

De tog ansvar. De udfordrede idéer – og vi fandt bedre løsninger.

Psykologisk tryghed starter ikke i teamet.

Den starter hos lederen.