8282 1212

Coach.dk - et liv i balance
" Savner du ro og højt til loftet? "

Du har bearbejdet din sorg, når…..

Det er helt almindeligt, at når folk hører, at jeg hjælper folk gennem sorg, så siger de til mig enten "Ja, det har jeg heldigvis ikke brug for" eller også siger de "Jeg kom heldigvis fint gennem min". Og ingen tvivl om, at mange af dem har ret. De har vitterligt enten ikke brug for det eller er faktisk kommet fint igennem deres sorg.

Men helt ærligt: De fleste er det ikke. Og hvordan ved jeg det. Det er der flere grunde til:

  1. De taler enten kun grimt eller kun pænt om den, de har måttet sige farvel til.

  2. De har enten taget meget vægt på eller tabt sig meget siden deres tab.

  3. Deres automatsvar er, når man spørger dem: "Det går fint" - ledsaget af et afvæbnende smil, der ikke når helt op i øjnene

  4. Og som jeg lige har oplevet: De kan blive MEGET vrede, hvis man siger (pga af alt ovenstående), at det måske ikke ser helt sådan ud.

  5. Alle deres minder om vedkommende gør ondt - også de gode

  6. De siger, at det er så mange år siden, så de må være kommet igennem det.

Hvis jeg nu skal starte med pkt 6, så er det, at tiden er gået IKKE et tegn på, at man har bearbejdet sorgen. Det siger bare, at tiden er gået. Vi har sikkert alle mødt hende, hvis mand forlod hende for 25 år siden, og hvor hun stadig er fuld af bitterhed. Hun er ikke kommet videre, og hun har ikke bearbejdet sin sorg. Og mit hjerte bløder for hende.

Hvis man kun taler (alt for) pænt eller kun (alt for) grimt om den, man har mistet, så har man ikke fået den bearbejdning, der gør, at man kan se mere nuanceret på den relation, man har haft. Og ingen er kun engle - og ingen er kun djævle.

Når folk har ubearbejdet sorg, så er det helt almindeligt enten at beskytte sig selv ved at spise for meget og for ofte - eller at glemme og spise. Begge dele er tegn på noget ubearbejdet.

Hvis man har fået bearbejdet sin sorg, så ved man godt, at det er ok at være ked af det ind i mellem - uanset hvad andre synes. Og derfor behøver man ikke lade som om, at alt er superduperfint.

Det at kunne styre temperamentet også være et tegn på, at man også har styr på sin sorg-bearbejdning. Man er i balance og bliver ikke hylet voldsomt ud af den.

Og endelig så har de fået et så nuanceret og bearbejdet forhold til den mistede relation, at de godt kan tænke på gode ting uden at føle sig kede af det. Og kan bare glæde sig over den tid, der var.

Og ved du, hvad du får, når du har fået bearbejdet din sorg? Du får fjernet en masse indre "støj", og du får DIT liv igen. Og det har du fortjent.

Oprettet af

Profilbillede af Mette Hvied Lauesen på Coach.dk

Mette Hvied Lauesen

Indlæg nr. #1048
16-02-2019 21:38

Har du behov for hjælp til din(e) udfordringer?

Indtast dit navn, beskriv kort din udfordring, og så vil vi ringe dig op hurtigst muligt, for evt. at matche dig med den rigtige coach.

Læs mere om vores unikke match-koncept her »

SPONSERET

Bannermarkedsføring af Kurser på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mentorcoaching (06/13) på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Videregående Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af ICF Danmark på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Stresslinien på Coach.dk
Kunne du også tænke dig en annonce her?

OM COACH.DK

Nyheder
Til Pressen
Handelsbetingelser
Kontakt os

HVAD ER COACHING?

Hjælp & råd
Nyheder
Find en Coach

FOR COACHEN

Login
Opret Coachprofil
Bannermarkedsføring
Medlemstilbud
Coach.dk - et liv i balance

Nygade 12A

4300 Holbæk

mail@coach.dk

CVR  26152984

Ring op 8282 1212