facebook Pixel Image On Coach.dk

  8282 1212

Coach.dk - et liv i balance
" Kunne du godt blive bedre til at bede om hjælp? "

Få den ro i ferien du drømmer om

Har du døjet med et for højt stressniveau over længere tid, så ved du nok godt, at du skal få gjort noget ved det. Nu. Og mange ser frem til sommerferien med et håb om, at det netop er DET, der skal til for at få ro på. For at genfinde balancen. For at få tid til dig selv og dine nærmeste. 

Og sommerferien er da også en god anledning til at få det break, vi trænger til. HVIS ellers så bare det bliver det break. Det kræver nemlig ofte lidt planlægning og bevidst handling, fordi du jo netop skal gøre noget andet, end det du plejer - for netop at få slappet rigtigt af, og komme helt derned i det gear, som dit sind og din krop har brug for.

Alt for ofte presser vi os selv får hårdt op til ferien for at nå det hele (og gerne lidt til). Med den konsekvens at du starter ferien med et alt for højt stressniveau og slet ikke kan slappe ordentligt af, selvom det jo var det, du havde glædet dig til.

Eller også bliver ferien ædt op af for mange planer, og du får i virkeligheden ikke slappet nok af. Med den konsekvens at der så ikke er det overskud, som du havde håbet på, når hverdagen vender tilbage efter ferien. Så beslut dig for at det skal være anderledes i år.

 

Tips til en stressfri ferie:

  • Lav i god tid en plan over alt det du skal nå, inden du går på ferie - både på arbejde og hjemme. Planen skal være realistisk. Det gælder om ikke at dræne dig selv i et kampløb om at nå det hele. Så hellere lade nogle af tingene vente til efter ferien. Sænk ambitionsniveauet betydeligt og gør det vigtigste først.
  • Lav også en plan for hvad du skal nå efter ferien. En opstartsplan, så du kan gå på ferie med ro i hovedet, og stille og roligt starte op igen ud fra din plan efter ferien. (Og her skal der helst ikke fyldes for meget på lige efter ferien).
  • Sørg for at forventningsafstemme med dem du skal holde ferie med; partner, børn, forældre, venner. Hvad ønsker I jer hver især af ferien? Hvad vil I gerne lave sammen? Og hver for sig? Hvor skal der indgås kompromisser?
  • Sørg for at der ikke er for mange planer i selve ferien. Både voksne og børn har brug for ferier uden for mange planer. Det skal jo netop ikke minde om hverdagen! Sig nej til nogle af tingene.
  • Afsæt alenetid hver dag i ferien. En halv times tid hvor det bare er "mig-tid". Og lad nu være med at bruge tiden på mobilen, men hold ægte pauser (hjernepauser), hvor du virkelig slapper af og slipper tankerne. Fx ved hjælp af åndedrætsøvelser eller mindfulness. Prøv også at finde en bog du kan fordybe dig i eller lave andre ting, der får dig langt væk fra gøremål og tankemylder.

 

 

 

Brug evt. ferien til at gøre status

Når du er kommet godt ned i gear, kan en ferie være det perfekte afsæt for at gøre status. Så brug lidt tid på at finde ud af om du er der, hvor du gerne vil være? Hvad fungerer godt og gør dig glad? Og hvad fungerer knap så godt og gør dig trist/drænet? Kan du skrue op for det, som gør dig glad? Er der brug for at du får ændret på noget i dit liv - det kan være i dit arbejdsliv eller privat?

Tag nogle (realistiske) beslutninger om, hvordan din hverdag skal se ud efter ferien. Hvor vil du prioritere din energi? Kan du skære ned i aktiviteter, arbejde eller andet der dræner dig? Hvordan får du mere fokus på det, der gør dig glad?

 

Med ønsket om en dejlig sommer,

Kh
Susanne Vangsgaard

Oprettet af

Profilbillede af Susanne Vangsgaard Stressrådgivning på Coach.dk

Susanne Vangsgaard Stressrådgivning

Indlæg nr. #999
18-06-2018 12:55

Har du behov for hjælp til din(e) udfordringer?

Indtast dit navn, beskriv kort din udfordring, og så vil vi ringe dig op hurtigst muligt, for evt. at matche dig med den rigtige coach.

Læs mere om vores unikke match-koncept her »

SPONSERET

Bannermarkedsføring af Kurser på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mindfulness kurser - Line Buch på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Videregående Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Faa de besoegende fra Coach.dk over paa din egen h på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mentorcoaching (06/13) på Coach.dk
Kunne du også tænke dig en annonce her?

OM COACH.DK

Nyheder
Til Pressen
Handelsbetingelser
Kontakt os

HVAD ER COACHING?

Hjælp & råd
Nyheder
Find en Coach

FOR COACHEN

Login
Opret Coachprofil
Bannermarkedsføring
Medlemstilbud
Coach.dk - et liv i balance

Nygade 12A

4300 Holbæk

mail@coach.dk

CVR  26152984

Ring op 8282 1212