8282 1212

Coach.dk - et liv i balance
" Kunne du godt blive bedre til at bede om hjælp? "

Fortolkning og bagtaleri

"Hun tror hun kan bestemme det hele"

"Ja, hun er altid optaget af at redde sin egen røv"

Kender du tanker eller ytringer som disse? Vores hjerne har en indbygget tendens til at skabe mening i det, vi oplever, så vi hurtigere kan orientere os og finde passende svar på det, vi oplever. Derfor fortolker vi hinanden og det, der sker.

Evolutionens fortjeneste

Det er evnen til at forstå og tilpasse os, der har gjort homo sapiens så succesfulde på jorden. En særlig silhouet i horisonten kaldte på handling, selvom vi ikke med sikkerhed vidste, at det var en løve. Raslen i løvet - måske en slange. Fortolkninger sker automatisk og er en hurtig vej til at skabe sikkerhed, men det er ikke effektivt i det daglige samarbejde.

Når vi kategoriserer nogen, lukker vi af for at forstå,  hvad der egentlig driver dem. Det kan give misstemning og konflikter. Formår vi at møde vores kolleger nysgerrigt, er der meget større chance for at vi er med til at udvikle en kultur, hvor vi kan bede om assistance, når det er nødvendigt, og hjælpe hinanden til at få opgaverne løst.

Nysgerrighed er modgift

En nysgerrig tilgang til eksemplet i indledningen kunne i stedet give følgende dialog:

"Når du beder mig skrive denne her rapport, er det så fordi du selv har travlt med andre ting? Og du mener jeg har bedre tid end dig?"

"Ja, jeg ved jo at du blev færdig med din undervisning i går, og det her brænder på, deadline d. 30."

"Jeg har faktisk travlt med udstillingen i næste uge, som jeg har skubbet længe, så det passer mig virkelig skidt at tage flere opgaver".

"Åh - det havde jeg glemt. Jeg er selv så fortravlet med mit projektregn­skab, så jeg ikke ser, hvad der sker omkring mig. Det var virkelig ikke min mening  at buzze dig. Men hvad f... gør jeg så?"

Nu er jeg ikke længere fjendtligt indstillet, så jeg siger måske: "En anden gang, vil du så lige spørge hvordan min arbejdsbyrde er, før du lægger noget nyt på mit bord?" Det er sandsynligt at kollegaen svarer bekræftende, og med den nyfundne kontakt får jeg lyst til at hjælpe hende ud af den pressede situation. Jeg siger måske:

"Kunne deadlinen forhandles?" eller "Hvis du kan skaffe mig hjælp til udstillingen, så vil jeg gerne kikke på rapporten" eller "Kunne vi bede om assistance fra en anden afdeling til projektregnskabet?"

Der står et behov bag enhver handling

Mange muligheder dukker pludselig op, når vi ser hinandens intention med de handlinger og ytringer, der et øjeblik tidligere stødte os. Det kræver opmærksom­hed på de følelser, en handling vækker i os, og de behov, der ligger bag følelserne, og nysgerrighed over for den andens situation. Hvorfor er det ikke bare det, vi gør?

Hjernen er doven. Den vil gerne økonomisere med energien, og kategorisering kræver meget mindre energi end nysgerrig undersøgelse. Vi er ofre for vores egen instinktive tendens til at spare på kræfterne, når vi giver os hen i fortolkninger i tanker eller ord i stedet for undren.

Dertil kommer, at der nemt kan opstå en kultur oå en arbejdsplads, hvor nogen taler bag om ryggen på andre. Her drives vi af behovet for at høre til, og det får vi dækket, når vi definerer, at der er andre, vi ikke hører til. På en arbejdsplads kan det give grobund for mobning og stress.

Der er derfor rigtig meget at vinde ved at bruge en smule ekstra energi og prøve med nysgerrighed, når en andens handlinger støder os. Og at dømme efter antallet af fitness-centre kan vi mennesker godt beslutte os for at gøre noget, der kræver mere energi.

En bagtalelseskultur kan være svær at få bugt med. Det bliver ekstra svært at stå op imod den herskende samtalekultur, når man samtidig risikerer selv at blive det næste mål for kritikken. Her har man brug for modet til at være sårbar – eller man kan finde inspiration i nedenstående spørgsmål:

 

Hvordan kan du hjælpe din kollega, der bagtaler en anden?

  • Må jeg spørge dig om noget? (Og kun hvis du får ja:)
  • Hvordan har du det med det, der skete?
  • Hvad længtes du efter?
  • Hvis DU havde gjort det, han/ hun gjorde, hvad tror du så der havde drevet dig?
  • Må jeg fortælle dig hvorfor jeg er bekymret for den slags fortolkninger her på arbejdspladsen?
  • Hvad skal der til for at du vil tjekke med ham/ hende om du har forstået dem korrekt?
  • Er der noget jeg kan gøre, der gør det mere sandsynligt at du vil gå direkte til vedkommende?

 

Oprettet af

Profilbillede af Pernille Plantener på Coach.dk

Pernille Plantener

Indlæg nr. #992
25-04-2018 12:08

Har du behov for hjælp til din(e) udfordringer?

Indtast dit navn, beskriv kort din udfordring, og så vil vi ringe dig op hurtigst muligt, for evt. at matche dig med den rigtige coach.

Læs mere om vores unikke match-koncept her »

SPONSERET

Bannermarkedsføring af Kurser på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mindfulness kurser - Line Buch på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Videregående Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Faa de besoegende fra Coach.dk over paa din egen h på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mentorcoaching (06/13) på Coach.dk
Kunne du også tænke dig en annonce her?

OM COACH.DK

Nyheder
Til Pressen
Handelsbetingelser
Kontakt os

HVAD ER COACHING?

Hjælp & råd
Nyheder
Find en Coach

FOR COACHEN

Login
Opret Coachprofil
Bannermarkedsføring
Medlemstilbud
Coach.dk - et liv i balance

Nygade 12A

4300 Holbæk

mail@coach.dk

CVR  26152984

Ring op 8282 1212