Hvad udløser stress og hvad sker der i kroppen?

Hvad udløser stress og hvad sker der i kroppen?

Kæmp, flygt eller spil død

Stress har potentielt utallige ansigter, men til de mange ansigter findes der kun én reaktion. Når vi opfatter noget som truende, bliver der sendt besked til den del af vores hjerne, som kaldes’ reptilhjernen’. Den udløser en hel række fysiologiske reaktioner - stressresponset også kaldt kamp/flugt responset. Det er den del af vores autonome nervesystem, som hedder det sympatiske nervesystem, der bliver aktiveret og der udsendes en overflod af stresshormoner (adrenalin, norepinefrin og kortisol) ud til samtlige celler i din krop for at klargøre alle organer i kroppen til at kæmpe, flygte eller spille død.

Reptilhjernen

Stressresponset er vores overlevelsesmekanisme.  En helt uundværlig mekanisme i mødet med en bengalsk tiger, under en ildebrand eller anden situation, der kræver kamp for livet. Det er også til hjælp i de situationer, hvor vi skal præstere fx til eksamen, hvor vi bliver hjulpet af et ekstra skud adrenalin til cellerne, der kan hjælpe os med at performe. Men desværre har vores reptilhjerne ikke lært at skelne mellem reelle livstruende situationer og ikke-livstruende situationer. Så uanset om du stirrer en bengalsk tiger i øjne eller ind i din aggressive chefs eller ned i tre uoverskuelige tomme madpakker, der venter på at blive smurt, er beskeden fra reptilhjernen den samme: ”Houston we have a problem!! ”KÆMP, FLYGT ELLER SPIL DØD.

Dit sind er på spil

Din hjerne er konstant på arbejde, den registrer og opsnapper alt omkring dig, alle lyde, synsindtryk, lugte etc.– langt mere end du selv når at registrerer. Dit sind arbejder parallelt hermed og fortolker det som hjernen ser. Dit sinds fortolkningen sker på baggrund af din viden og den erfaring du har gjort dig gennem livet.

På vores bredegrader er det heldigvis sjældent at vi står overfor livstruende situationer. Det er også sjældent at vi kæmper, flygter eller spiller døde under konflikter med chefen eller når vi skal smøre madpakker. Men den kropslige reaktion er forklaringen på, hvorfor man bliver ramt af kronisk stress. For der er næsten ingen grænser for hvad, der kan udløse alarmberedskabet, hvis sindet opfatter det som faretruende – det kræver bare én tanke eller en følelse.

Stressens mange ansigter

Stress handler således ikke nødvendigvis om en overbelastning, men også om vores måde at færdes i verden på og tolke vores virkelighed. En uoverskuelig hverdag, stort arbejdspres, kø på motorvejen, økonomiske problemer, deadlines kan aktivere vores stressrespons, men også følelser som ensomhed, sorg, problematiske relationer, bekymringer etc. Og som om det ikke skulle være nok, så kan fiktion også aktivere det sympatiske nervesystem! En uhyggelig krimi i fjernsynet og gyserfilm vil også udløse stresshormoner, det samme gør nyheder om død, krig og ødelæggelse men også ens egen livlige fantasi - hjernen kan nemlig ikke skelne mellem virkelig og fantasi – alt bliver opfattet som vores virkelighed, og dermed som en trussel på livet…!

Stress har derfor potentielt utallige ansigter. Og jo flere stressorer man har, jo mere stresset vil man være og des flere farer vil hjernen opfatte, i en selvforstærkende spiral. Får man det ikke stoppet i tide, kan det medføre en kronisk tilstand af alarmberedskab i kroppen, som kan have store konsekvenser for vores liv og helbred.

Kortlæg dine stressorer

Det er derfor vigtigt at være i kontakt med sin krop, blive bevidst om sine stressorer, dvs. det, som udløser stressen, se det i øjnene og kigge nærmere på sine tanke- og reaktionsmønstrer. Man kan gøre det på egen hånd, men endnu bedre i samarbejde med en stresscoach, så man samtidig får lavet strategier for at takle stressorerne mere hensigtsmæssigt og lært at aktivere det parasympatiske nervesystem for at skabe ro, restitution og balance i kroppen - inden tilstanden bliver kronisk.

« Tilbage