8282 1212

Coach.dk - et liv i balance
" Klar til at møde en ny dag med et smil? "

Hvorfor er sorg tabu?

Jeg har tidligere skrevet et blogindlæg om sorg og de 6 helt almindelige myter om sorg. Det blev postet af coach.dk på deres Facebook-side. På en time var der 200 mennesker inde og læse det. Ingen har (endnu) kommenteret opslaget, men flere har delt det - dog ikke i offentlig tilstand, så man kan se hvem det er. Det siger mig, at sorg - det er ikke noget, vi taler om - det er noget, vi læser om. For os selv.

Og hvorfor er det så sådan: Ja, min teori er, at det handler om svære følelser, og dem er vi vildt dårlige til at håndtere. Det er som om, at vi nok har fået ja-hatte på og kan juble og glæde os, men når livet er sort, ja, så er det bare lidt ærgerligt, og man må klare det selv.

Altså: Der hvor livet er sværest, hvor man isolerer sig mest, hvor man kan overskue mindst, så må man sejle sin egen sø, til man er klar igen.

Det er simpelt hen ikke i orden!

Inden for Grief Recovery, som jeg arbejder med, definerer vi bl.a. sorg som "alle de ofte modstridende følelser, som opstår ved en forandring, eller en afslutning på et velkendt livsmønster." og der er over 40 livsbegivenheder, der kan udløse sorg. Dvs det er MEGET mere end dødsfald og skilsmisse.

Så derfor et par spørgsmål til dig:

  • Da du hørte, at din kollegas mand døde, hvad gjorde du så? Fortalte om dine egne sorgoplevelser? Eller lod vedkommende fortælle selv? Jeg håber det sidste, for når man er i sorg, så er ens hjerne som under stress: Man kan ikke overskue ret meget - og da slet ikke dine oplevelser. Det, man har brug for, er bare at kunne tale - uden at blive afbrudt.

  • Da din kollega blev fyret, hvor god var du da til at holde kontakten (for ja - fyring er også sorgfuldt)? Mennesker i sorg isolerer sig. Og desværre ser man alt for tit, at kolleger og andre undgår vedkommende. Det er jo ubehageligt at blive konfronteret med tristhed.

  • Da din veninde havde en ufrivillig abort - hvad gjorde du så? Sagde "Op på hesten igen - skynd dig at blive gravid igen" eller lyttede du til hendes smerte over at have mistet en fælles fremtid med det tabte barn?

Følelser er bare følelser. Nogen påvirker positivt og nogen påvirker negativt, men sorg er en helt naturlig reaktion og en helt naturlig følelse. 

 

PS: Min pointe blev understreget af udvalget af billeder til denne artikel: Masser af hjerter - meget få knuste hjerter. Vi taler ikke om det. Og det skal vi.

Oprettet af

Profilbillede af Mette Hvied Lauesen på Coach.dk

Mette Hvied Lauesen

Indlæg nr. #1008
08-08-2018 11:29

Har du behov for hjælp til din(e) udfordringer?

Indtast dit navn, beskriv kort din udfordring, og så vil vi ringe dig op hurtigst muligt, for evt. at matche dig med den rigtige coach.

Læs mere om vores unikke match-koncept her »

SPONSERET

Bannermarkedsføring af Team og relationscoaching på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Markedsfør dine produkter overfor coaches på Coach.dk
Bannermarkedsføring af ICF Danmark på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Faa de besoegende fra Coach.dk over paa din egen h på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mentorcoaching (06/13) på Coach.dk
Kunne du også tænke dig en annonce her?

OM COACH.DK

Nyheder
Til Pressen
Handelsbetingelser
Kontakt os

HVAD ER COACHING?

Hjælp & råd
Nyheder
Find en Coach

FOR COACHEN

Login
Opret Coachprofil
Bannermarkedsføring
Medlemstilbud
Coach.dk - et liv i balance

Nygade 12A

4300 Holbæk

mail@coach.dk

CVR  26152984

Ring op 8282 1212