Et liv i balance

v. Coach.dk

Et liv i balance

v. Coach.dk

8282 1212

8282 1212

LÆR AT ”SIG TIL”

LÆR AT ”SIG TIL”

Hvis du har du svært ved at ”sige fra”, så er det måske fordi, du først skal lære at ”sige til”.  Det har nemlig en langt større effekt, når du kan sige, hvad du gerne vil, fremfor hvad du ikke vil. I tilgift vil du opleve, at det vil styrke din selvrespekt, selvtillid og dit selvværd.

Vi hører ofte fra forskellige sider, at det er vigtigt, vi lærer at ”sige NEJ” og ”sige fra”, og når det er så svært for mange af os, så hænger det bl.a. sammen med, at vi ikke tager os tid (nok) til at mærke efter, hvad det er, vi gerne vil. Vi mærker måske en tvivl eller en indre uro, men alt for sjældent tager vi os tid nok til sådan rigtig at mærke efter inde i os selv, hvad vi egentlig gerne vil, og ikke mindst hvilke betingelser og krav, det måske er rimeligt at stille, for at det kan lade sig gøre.

De fleste af os lever i en hektisk hverdag, en hverdag hvor vi vil gerne gøre et godt indtryk på jobbet, overfor chefen og kollegaer, i privatlivet overfor familie, venner, bekendte, naboer m.m…  Vi kommer derfor let til at siger ja til noget, uden at tænke os om, uden at mærke efter, og uden af få stillet nogle rimelige betingelser og krav. Vi kommer måske endda også til at gå på kompromis med vores egne værdier, vi bliver utro mod os selv og kommer til at undertrykke vores egne ønsker og mål. Det resulterer i utilfredshed, manglende selvrespekt, følelsen af mindreværd og det giver en masse energi til negative tanker som:  ”Jeg er ikke god nok. - Jeg er ikke klog nok. - Jeg er ikke dygtig nok. - Jeg er ikke smuk nok.– m.m.”

Når vi ikke er bevidste om vores egne værdier, og ikke har taget stilling til, hvad det er, vi gerne selv vil, og hvad vi har brug for, for at kunne opfylde vores egne mål, ønsker og behov, så sætter vi vores følelser af selvværd, selvrespekt, selvaccept og selvtillid på spil - i forskellig grad.

Det er svært at sige et overbevisende ”nej” til noget, du selv er i tvivl om, og hvis du samtidig er i tvivl om, hvorvidt du også er god nok, og når det måske endda er din chef, der stiller dig en opgave, så er der grobund for, at rigtig mange kaotisk følelser og tanker kan sættes i gang. Det vil ofte være nogle tanker om ”hvis bare noget var anderledes…….” – og sådanne tanker kan meget let føre til stress.

Derfor er det så vigtigt, at du giver dig tid nok til at mærke efter, at du får taget stilling til dine egne værdier, ønsker og mål. Det vil gøre det muligt for dig at ”sige til” – og dermed også at kunne ”sige fra” – klart og tydeligt. Et tvivlende ”nej”, der ikke engang overbeviser dig selv, gør at du bliver utydelige i din kommunikation, og pludselig står du igen, med den lorteopgave du slet ikke ville have. Du føler dig måske uretfærdig behandlet, fordi det også var dig, der fik den opgave sidst. Måske føler du dig snydt, fordi en anden kollega igen var hurtig til at melde ud, at vedkommende gerne ville have den opgave, som du ville have haft. Du sidder tilbage med en følelse af utilfredshed, manglende respekt og mindreværd.

Du smiler stadig til chefen, fordi du ikke vil miste dit arbejde, men går måske rundt og bitcher i krogene. Du får et anstrengt forhold til kollegaer, og du bliver mere og mere utilfreds med og på dit arbejde. Når du engang imellem fortælle til nogen, at du nu igen fik tildelt lorteopgaven, så vil mange menneskers råd være, at du jo bare skal lære at sige fra. - Og så kan du jo, udover at være utilfreds og ked af det med dit arbejde, også slå dig selv i hovedet med, at du jo ”bare” skal lære af sige fra.

Det er selvfølgelig vigtigt, at du også kan sige nej, og at du kan markere dig og sætte grænser i forskellige sammenhæng, og når du oplever, det er svært, så vil jeg råde dig til, at du i stedet for at træne i at ”sige nej” og ”sige fra”,  vælger at arbejde med dine værdier, dine ønsker, dine mål og dine behov, Det vil nemlig først og fremmest lære dig at kunne ”sige til” – og det med at ”sige fra”, vil komme som en helt naturlig følge af, at du kender dine egne værdier, ønsker og mål.

I pressede situationer er vores hjerne er biologisk set programmeret til flugt eller kamp, og til at få øje på alt det, der er galt, på hvor og hvornår der er fare på færde, og dermed konkludere, hvad vi ikke skal gøre. Så det med hvad vi ikke vil og ikke skal, det behøver vi ikke at bruge kræfter på at lære. - Det er smart nok, at vi ofte intuitiv ved, hvad vi ikke vil, og det kan også være et udmærket grundlag i forhold til at finde frem til, hvad det er, du gerne vil, men hvis du altid har dit fokus på, hvad du ikke vil – og stopper der, så kan du risikere følelsen af at blive overset, at blive misforstået, du bliver utilfreds og det går bl.a. ud over dit selvværd.

Hvis du høre til dem, der har mest fokus på, hvad du ikke vil, så begynd at stil dig selv spørgsmålet:
”Hvad er det så, jeg vil? – hver gang du siger eller tænker, hvad du ikke vil.

Hvis du synes, det er for svært at arbejde med selv, så få hjælp af en professionel coach og psykoterapeut, det er bl.a. det vi kan. Og jeg vil godt love dig, at når du ved, hvad du vil, når du har taget stilling til dine egne værdier, ønsker, mål og retter fokus på at kunnne ”sige til”,  så vil du også med lethed kunne markere dig tydeligt og ”sige fra.”

Din adfærd vil blive ansvarlig og konstruktiv, du vil få større selvrespekt og selvtillid, du opnår langt sørre tilfredshed på de områder hvor du ”siger til” – og dit selvværd vil vokse.

Søg i blandt

621

aktive coaches fra HELE Danmark

Se nyeste Coachprofiler »
Jeg har ikke fejlet. Jeg har bare fundet 10.000 måder der ikke virker. Del et citat fra Coach.dk på facebook
Coach.dk - et liv i balance

Find vej

CVR 26152984

OM COACH.DK

Nyheder

Handelsbetingelser

Kontakt os

Vi passer på dine data

HVAD ER COACHING?

Find en Coach

Hjælp & råd

Indlæg

Arrangementer / Events

Tilmelding til nyhedsbrev

FOR COACHEN

Login

Opret gratis profil

Markedsføring af Coachuddannelse

Tilmelding til nyhedsbrev