facebook Pixel Image On Coach.dk

  8282 1212

Coach.dk - et liv i balance
" Savner du ro og højt til loftet? "

Når samtalen kører af sporet

Kender du det - bedst som du snakker hyggeligt med din partner (eller søster, mor, barn), bliver stemningen pludselig underlig, og der bliver sagt ord som: "Hvorfor er du nu sur?", "Jeg er da ikke sur, det var dig, der blev spids da jeg sagde ....", "Nej hør nu her, det var dig..."

Sådan en ordveksling befanfdt jeg mig pludselig i i julen.

Jeg blev overrasket og prøvede at navigere samtalen et rarere sted hen, men det var ikke let.
Den chokerede del af mig havde lyst til at flygte ind i en østersskal og slippe for at høre ét ord mere, fuld af vantro. Hvor kom det lige fra?

Den forurettede del havde lyst til at give igen og sige noget skarpt, der virkelig sved. Selvom mange års erfaring har lært mig, at det ikke genopretter den gode stemning, så når jeg ikke altid at modstå impulsen. Det gjorde jeg heller ikke denne gang, hvor jeg sagde nogle ufine bemærkninger, og dermed var der dårlig nattesøvn for to og oprydningsarbejde dagen efter (som heldigvis lykkedes).

Når jeg somme tider formår at trække vejret og mærke, hvad der sker indeni midt i øjeblikkets storm, kan jeg høre en tredie stemme, som er bestyrtet og ønsker at at jeg bliver set og hørt. Jeg har min personlige store, tykke, tante-agtige fe, som jeg hidkalder. Hun trækker mig ind til sin enorme barm og siger: "Pernille, er du chokeret? Længes du efter højt til loftet? At din hensigt bliver forstået, og hvis du siger noget, der forstyrrer andre, at der så bliver rakt ud, så du kan forklare dig?"

Jeg mærker min hjertebanken og rynkerne i panden, og hastværket med at reagere svinder. Jeg undrer mig over hvad det mon var, der skete for den anden, da det hele kørte af sporet. Og så kan jeg fortsætte samtalen ud fra ønsket om at vi når hinanden i stedet for at vinde kampen: "Hvad var det jeg sagde, som du reagerede på?"

Førstehjælp ved hånden

Når samtalen kører af sporet, glemmer jeg tit alt, hvad jeg har lært. Det bedste, jeg kan gribe til, er noget simpelt, der sidder på rygraden, så jeg ikke kommer til at såre eller uddybe konflikten. Her kommer de fire trin i kommunikationsprocessen i Ikkevoldelig Kommunikation handy ind. Jeg spørger mig selv - med den tykke, imaginære fe's stemme:

Hvad skete der, helt konkret? Var det ordene, eller stemmeføringen, eller var det det særlige smil, samtidig med at hun kikkede væk?

Dernæst spørger jeg mig selv: Hvad mærker jeg i min krop? Er kæben stram, håndfladerne svedige? Hvilke følelser giver det mig - angst? Vrede? Chok?

Hvilke behov er følelserne udtryk for? At blive hørt? Forståelse? Kontakt? Omsorg?

Hvad ønsker jeg der skal ske nu? Skulle jeg udtrykke mig? Spørge til hvad der sker for hende? Foreslå at vi spoler tilbage?

Det lyder simpelt, når man lister de 4 trin: Observation, følelse, behov, anmodning. I praksis er det ikke altid til at finde ordene og intentionen om kontakt, når det hele brænder. Men kors, hvor det gør en forskel, når det lykkes at vende blikket fra den andens (åbenlyse!) fejl og mærke, hvad ordene rent faktisk gør ved mig, og hvilke behov, der i situationen er uopfyldte. Det bliver nemmere at komme videre med respekten og selvrespekten i behold. Hvis bare én af parterne husker denne proces, afspænder det konflikten for begge.

Til daglig går jeg ikke og udtrykker mig i de fire trin, selvom jeg har brugt mange år på at integrere IVK-tankesættet. Det er blevet hverdagssprog med en tilbagevendende forespørgsel til mig selv: Hvordan har jeg det lige nu? Hvilke behov er opfyldte (hvis jeg føler noget rart), og hvilke er uopfyldte (hvis jeg føler noget ubehageligt)? Når det fyger med antagelser og forsvar, så hjælper det mig at prøve med det klassiske format. Så har jeg ikke såret den anden yderligere, men anvist vejen til at vi kan få kontakt med hinandens godhed igen.

Som alt andet, vi gerne vil lære, skal der øvelse til. Det er smart at begynde enkelt, og efterhånden, som vi udvikler vores fokus og sprog, kan vi øge kompleksiteten og bruge IVK også i de svære situationer.

Hvis du er inspireret af det, jeg har skrevet her, og gerne vil øve dig i at komme tilbage til godhed og konakt igen efter at være blevet trigget, så foreslår jeg at du lægger mærke til de forskellige impulser, der er til stede i dig, når du bliver provokeret. Hver impuls varetager noget vigtigt for dig - hvad? At identificere og navngive følelsen og det behov, som følelsen har afsæt i, gør godt og bringer dig i kontakt med dig selv igen - og åbner for kontakt med andre.

Hvis du har en ven, der lige som dig er interesseret i at lære denne tilgang, så er det virkelig hjælpsomt for begge, hvis I taler sammen regelmæssigt, f.eks. en gang om ugen, udveksler oplevelser, og hjælper hinanden til at identificere de følelser og behov, der er på spil.

Efterhånden vil I af-lære den ret almindelige tendens til at definere og kategorisere andre ("Hun er så følsom", "Han er en elendig chef", "Hun er en fantastisk kok"), og i stedet undersøge hvad andres ord og handlinger gør ved jer, og hvad I kan gøre for at fremme livsglæden for jer selv og andre. Det er så meget mere berigende end at opdele mennesker i 'de rigtige' og 'de forkerte', eller at dømme mennesker på baggrund af hvad vi tror om dem. I begynder  at mærke folk med hjertet i stedet for at forsøge at forstå dem med hjernen.

Oprettet af

Profilbillede af Pernille Plantener på Coach.dk

Pernille Plantener

Indlæg nr. #975
09-01-2018 12:51

Har du behov for hjælp til din(e) udfordringer?

Indtast dit navn, beskriv kort din udfordring, og så vil vi ringe dig op hurtigst muligt, for evt. at matche dig med den rigtige coach.

Læs mere om vores unikke match-koncept her »

SPONSERET

Bannermarkedsføring af Markedsfør dine produkter overfor coaches på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Videregående Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Faa de besoegende fra Coach.dk over paa din egen h på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mindfulness kurser - Line Buch på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mentorcoaching (06/13) på Coach.dk
Kunne du også tænke dig en annonce her?

OM COACH.DK

Nyheder
Til Pressen
Handelsbetingelser
Kontakt os

HVAD ER COACHING?

Hjælp & råd
Nyheder
Find en Coach

FOR COACHEN

Login
Opret Coachprofil
Bannermarkedsføring
Medlemstilbud
Coach.dk - et liv i balance

Nygade 12A

4300 Holbæk

mail@coach.dk

CVR  26152984

Ring op 8282 1212