Et liv i balance

v. Coach.dk

Et liv i balance

v. Coach.dk

8282 1212

8282 1212

Naturen som helbreder

Naturen som helbreder

Forsommeren er over os, med blomstrende træer og blomster, fuglesang og dufte, der er som vitaminer for den vinterblege krop. Om du bor på landet, i et villakvarter eller i byen, har du sikkert dine egne yndlingssteder, hvor du åbner sanserne og lader op.

Eller er du blandt dem, der kun lejlighedsvis eller som en undtagelse giver dig selv muligheden for at være stille og åben i den mere-end-menneskelige verden? - travle dage med indendørs arbejde, indendørs sysler i fritiden, og transport til og fra i bil, bus eller tog?
 

Når krop og psyke siger fra

Så er du mere udsat for stress, depression og angst end mennesker, der har daglig kontakt med den omgivende natur. Der er lavet en hel del forskning på området, som ikke overraskende bekræfter, at jævnligt ophold i naturen reducerer risikoen for stress, depression og angst. Børn, der vokser op i betonmiljøer, er desuden mere udsatte for at udvikle ADHD.

Hvad nu hvis det er en sund reaktion, når kæden hopper af, og vi får forhøjet blodtryk og psykiske problemer?

Evolutionen har forberedt os på et helt andet liv. Mennesker trives ikke godt i et højhastigheds-miljø, der er berøvet liv og natur. Vores krop og nervesystem ved, hvad vi har brug for, og nedbrud kan meget vel udspringe af umenneskelige livsvilkår, og ikke fordi der er noget galt med os.

Så bliver vi henvist til individuel terapi, får medicin og lærer coping-strategier. Højhastighedstoget kører videre.
 

Ressourcen udenfor - og indeni

Når spørgsmålet falder på "Hvordan lader du op?" ift. at opbygge selvværd, finde ro i rodløshed og lære at sige fra, er svaret med få undtagelser 'i naturen'.

At genfinde kontakten med naturen er for mange som at møde deres bedste ven, der har været bortrejst, og som de troede de havde mistet for altid. Naturen giver ikke alene et afbræk fra den stressede hverdag, man vender tilbage til. Bevidste naturoplevelser giver mennesker en oplevelse af at høre til, finde mening i tilværelsen, forbinde sig med egne ressourcer og grænser, og ro til at gøre noget ved hverdagen. Det siger forskning i det videnskabelige felt 'Eco-psychology' tydeligt.
 

Indsigt med udsigt

Her er nogle forslag til, hvordan du kan åbne dig for naturen på egen hånd uden at skulle belaste din måske allerede travle hverdag:

  • Sørg for at bemærke en smule natur hver dag: Læg fx mærke til mælkebøtten mellem fliserne eller udvælg et særligt træ, du holder øje med gennem årstidernes skiften. Brug 10 sekunder hver dag på at suge det ind.
  • I forbindelse med dine måltider, send en anerkendende tanke til fødevarernes oprindelse: Planter og dyr, der har gjort dit måltid muligt.
  • Når du skal forklare noget for dig selv eller andre, beskriv det gennem et billede fra naturens verden: 'Det møde var som når foråret endelig bryder igennem efter en al for lang vinter', eller 'Jeg længes efter ferie, som en kastanjeknop, der bare venter på at springe ud'.

Endnu bedre: Kom ud! Netop nu er fuglestemmer, dufte og blomster overvældende. Personligt har jeg det som om alle celler i min krop drikker af lyset, lydene og duftene, og jeg bliver både glad i låget og let om hjertet ved alt det, der strømmer mig i møde. Jeg vil hellere undvære morgenkaffen end turen ud.

Er det ikke nok? Find en coach, der tilbyder coaching i det fri, og få trykket det helt ind i hjertet; indsigt med udsigt.

Søg i blandt

565

aktive coaches fra HELE Danmark

Se nyeste Coachprofiler »
I den sidste ende fortryder vi kun, de chancer vi ikke tog  [Citater på Coach.dk] Del et citat fra Coach.dk på facebook
Coach.dk - et liv i balance

Find vej

CVR 26152984

OM COACH.DK

Nyheder

Handelsbetingelser

Kontakt os

Vi passer på dine data

HVAD ER COACHING?

Find en Coach

Hjælp & råd

Indlæg

Arrangementer / Events

Tilmelding til nyhedsbrev

FOR COACHEN

Login

Opret gratis profil

Markedsføring af Coachuddannelse

Tilmelding til nyhedsbrev