v. Coach.dk
Passer du godt nok på dig selv som forælder?
Som forælder gør du hvad du kan for at være der for dine børn, dine relationer og din mand/kone eller kæreste. Du vil sikkert gerne være overskudsagtig og være som mange andre forældre. Smøre madpakke, lave lektier med dem, lave mad, have et rent hjem, og sørge for at alle i huset har det godt.
Men hvordan har DU det? Har du energi, passer du på dig selv? Sørger du for at gøre noget godt for dig selv?
For at du kan have overskud og være glad og være der for dine børn/din familie, er det vigtigt at du også giver dig tid til dig. At gøre ting der gør dig glad.
Jeg kender efterhånden mange der har børn. Nogle har små børn, nogle har lidt større og andre har teenagebørn. De forældre jeg kender er meget forskellige, når det kommer til at gøre noget for sig selv. Nogle prioriterer slet ikke sig selv, for det føler de ikke at de kan og andre sørger for at gøre lidt i løbet af ugen som nærer dem, for de ved at for at være en forælder med overskud og en endnu gladere forælder, så kræver det at moderen og faderen passer på sig selv.
For når du forkæler dig selv får du energi, og dermed kan du være der endnu mere for din familie, og have endnu mere overskud.
Gør noget der nærer dig
Det handler i dén grad om prioritering om at forkæle dig selv, også når du får børn. Det må ikke stoppe når du får børn, det kan godt være at du ikke kan lave lige så meget, men eksempelvis massage i hjemmet, fodmassage eller noget andet i en kort tid, vil hjælpe dig til at få mere overskud og glæde i din hverdag, fordi du ikke helt glemmer dig selv.
Som mand kan det være en middag, et opkald til en ven, eller en weekend getaway eller hvad du får energi og hvad der nærer dig.
Ligesom du udvikler dine relationer, venskaber og bekendtskaber, er det også vigtigt at du udvikler dig selv. Så en god omgang selvforkælelse både til dig som far og til dig som mor, er nødvendig. Pak den dårlige samvittighed væk overfor din familie, de overlever nok i et par timer eller tre uden dig.
Så hvad har du planlagt du vil gøre for dig selv?
Notér tre handlinger som du vil foretage dig for at være god ved dig selv, og tage tiden til dig. Det kan være hvad som helst, og behøver ikke at tage flere timer - en lur på 15-20 minutter, at læse i en bog, eller hvad du nyder at gøre for DIG! Team op med din partner, og aftal alene tid i jeres dagligdag eller et par gange om ugen.
Kærligst,
Ungecoach & Mentor
Charlotte