Selv i sorgen er der muligheder ...

Selv i sorgen er der muligheder ...

Du sørger på din måde og jeg på min ... Intet kunne være mere ok!

Nej, jeg plejer ikke at sove hos min mor. Du ved, jeg er jo 51 år (ung), har selv tre børn, mand, hus, hund og kat, så nej, jeg plejer det faktisk ikke.

Jo, lige nu har jeg selvfølgelig tænkt, HVORFOR gjorde jeg det ikke bare engang imellem? For siden min mor sov ind for nu allerede to uger siden, har jeg stort set ikke haft lyst til andet. Så jeg har sovet her, været her, kigget rundt samt rundt i forskellige nye vinkler af hendes liv. Nogle vil sige, at vi kendte hinanden symbiotisk godt, men nu kender vi hinanden på en helt ny måde og det føles faktisk ret fantastisk. Det har i hvert fald hjulpet min sorgproces således, at jeg lige pt. er det helt rigtige sted med både hende og mig selv.

Nogle gange ser vi ikke “skoven for bare træer”, men som jeg har kigget rundt, er jeg igen og igen blevet bekræftet i kærlighed og pudsigheder, i ældgamle life-hacks med et spænd fra eddike-kalk-opløsninger til vejrtrækningsøvelser over i et utal af gode huskeråd på små skønne sedler.

Jeg er selvfølgelig i den største sorg over ikke at skulle se og mærke min mor mere i den fysiske verden (den kommer i bølger), men rent mentalt giver hun stadig både lyd og skulderklap fra sig inde bag mit indre øre ... så selv i sorgen er der muligheder, mærker jeg.

Kan du få øje på dine?

De varmeste tanker følger med dette skriv ...

« Tilbage