facebook Pixel Image On Coach.dk

  8282 1212

Coach.dk - et liv i balance
" Ved du ALTID hvad der venter ude i fremtiden? "

Skab livsglæde, tid og ro i dit liv.

Du vil gerne skabe mere livsglæde, tid og ro i dit liv?

Hvad er drivkraften i dit liv? Er det at tjene penge, skabe karriere, være en del af noget, være som alle de andre eller være dig selv?

Er det lykkedes eller mærker du at der på bundlinjen mangler den grundlæggende glæde ved at være dig?

Hvad kan du gøre …….?

Det findes der rigtig mange svar og metoder til og markedet bugner af selvhjælps bøger, som guider frem til mere livsglæde, tid og ro. Det kan også være godt, som et supplement for den, der vil i gang med at skabe mere livsglæde, tid og ro.

Lyt til din erfaring:

Min erfaring er dog at man kan ikke læse sig til den slags, det skal mærkes og med det mener jeg at du som dig skal mærke efter, hvad betyder –livsglæde – tid- og ro for dig?

Disse værdier er individuelle og kan ikke samles op i forhold til, hvad andre gør, man kan blive inspireret ja, men måden jeg skaber livsglæde på er ikke den samme for dig, for du er dig og jeg er mig.

Dog kan der være fællestræk for os alle. Vi skal alle have en følelse af at  det vi beskæftiger os med skal give mening ikke bare for os selv, men også gerne for andre. Vi skal have en fornemmelse af at det vi gør nytter, at vi gør en forskel, at vi gør vores ypperste for at opfylde og udfylde vores plads. At vi er tilstrækkelige og tilfredsstiller både andre og os selv. Hvis det bliver for svært at håndtere på egen hånd, er det også en styrke at række ud og spørge andre om hjælpen til at finde dine grundværdier.

Sniger utilstrækkeligheden ind?

Jeg oplever ofte i mit virke at ordet utilstrækkelighed er gennemtrængende for mange. Mange føler at de på trods af at de kan lide deres virke/arbejde/liv og gør en stor indsats for at udfylde og opfylde betingelserne, alligevel føler utilstrækkeligheden snige sig ind. Utilstrækkeligheden kendetegner sig ved følelsen af ikke at være god nok alligevel, ikke at planlægge ordentligt, ikke at være tilstede, der hvor det betyder noget. I langt de fleste tilfælde er det noget vi siger til os selv, der er ikke andre, der har sagt noget, ergo er det ofte en følelse, som kommer til at styre om vi er grundglade, har ro og overskud.

At være i følelsernes vold, kan ind i mellem være ganske belastende. Det kan også være ganske vidunderligt og euforisk. Det gælder om at finde balancen og kunne styre sine følelser, men også være sig bevidst om, hvad det er der styrer en. Lad ikke følelsen af utilstrækkelighed eller ikke at være god nok stoppe dig i at gøre det, som har betydning for dig.  Fordi du ikke kan løbe som Usain Bolt, skal du da stadig løbe, hvis det er det, der gør dig grundglad og giver dig livsglæde, ro og overskud.

Vælg dig selv og stå ved dine valg:

At skabe livsglæde og grundglæde i dit liv kræver at du vælger dig selv. At vælge sig selv betyder at du mærker efter og finder eller genfinder dine grundværdier, tager vare på hvem du er og står ved det.  At vælge sig selv er ikke noget man gør en gang for alle og så fastholder det for altid. ” Sådan har jeg altid været og sådan vil jeg altid være”

At vælge sig selv betyder at man grundlæggende forholder sig til sig selv og andre og skaber kontinuitet i livet. Du er i bevægelse. En bevægelse der har sit udgangspunkt(i dit ophav, din historie) og bevæger sig i en retning. Retningen er bestemt at din lidenskab og dine valg. At det er dine valg og din lidenskab betyder ikke at det er egocentrisk og navlepillende, men at du er tilstede på en ansvarlig måde i en verden, der er i rivende udvikling og forandring. Din livsglæde og det at være grundglad i dit liv er ikke noget du kan påføres af andre, men andre kan sagtens bygge videre på det, der allerede er i dig, for det er der. Du er din egen lidenskab og når du vælger din måde at håndtere forandring, angst, kærlighed, lidenskab mm, så handler det i bund og grund om at vælge det med udgangspunkt i ,hvad det har af betydning for dig.  

Et solidt fundament at bygge på.

Skab et solidt fundament, for derved kan du opbygge resten.

Tag udgangspunkt i det simple, det basale i livet. Det der er lige foran dig f. Eks naturen, et smukt træ, vinden der blæser i trætoppene, fuglene der pipper og skyerne der driver…mærk hvordan det kan løfte dit sind Tag livet i små bidder og omfavn hver enkelt bid og lad det bundfælde i dig. Magt ikke det hele på en gang. Vær dig, lige præcis der hvor du er og vær glad for det. Det giver dig styrken til at bygge videre og skabe den grundglæde, ro og overskuddet til at magte de store forandringer.

Ikke alle forandringer er måske for dig. Måske må du slippe den situation du er i for at kunne bevare dig selv, som den du er. Så hav dig selv med hele vejen og overvej hvilken betydning og konsekvens det har for dig at skulle blive i den situation du er i lige nu. 

For at skabe livsglæde, tid og ro i dit liv kræver at du kan stå op om morgenen og se dig selv i spejlet og stå ved dig selv.

 

 

 

Oprettet af

Profilbillede af Kiwicoaching på Coach.dk

Kiwicoaching

Indlæg nr. #955
11-10-2017 10:53

Har du behov for hjælp til din(e) udfordringer?

Indtast dit navn, beskriv kort din udfordring, og så vil vi ringe dig op hurtigst muligt, for evt. at matche dig med den rigtige coach.

Læs mere om vores unikke match-koncept her »

SPONSERET

Bannermarkedsføring af Kurser på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Videregående Coachuddannelse 2015 på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Faa de besoegende fra Coach.dk over paa din egen h på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mindfulness kurser - Line Buch på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mentorcoaching (06/13) på Coach.dk
Kunne du også tænke dig en annonce her?

OM COACH.DK

Nyheder
Til Pressen
Handelsbetingelser
Kontakt os

HVAD ER COACHING?

Hjælp & råd
Nyheder
Find en Coach

FOR COACHEN

Login
Opret Coachprofil
Bannermarkedsføring
Medlemstilbud
Coach.dk - et liv i balance

Nygade 12A

4300 Holbæk

mail@coach.dk

CVR  26152984

Ring op 8282 1212