Et liv i balance

v. Coach.dk

Et liv i balance

v. Coach.dk

8282 1212

8282 1212

Skilsmisse: Brudte forventninger og kampen mellem hjertet og hovedet

Skilsmisse: Brudte forventninger og kampen mellem hjertet og hovedet

 

Noget af det første, som mange mennesker går i gang med, når de skal skilles, er at finde en advokat. For at få en ordentlig skilsmisse. Og advokater er som udgangspunkt kloge og gode mennesker, men deres job er ikke at fjerne smerten i dit hjerte.

Deres job handler om lovgivning, muligheder, forhandling af værdier og samvær - det er ikke at anerkende, at du er ked af det, at du er såret, at din ex er ked af det og såret, at al jeres vrede handler om, at I er virkeligt kede af det. Og at I havde nogen forventninger til jeres fælles relation, som ikke blev indfriet.

Og konflikter handler som regel om forventninger, og de følelser, der er forbundet med brudte forventninger.

Når I så forventer at få "problemet" løst via advokater, så gør I det, at I begynder at slås med "hovedsprog", når det, der gør ondt er noget, der sker i hjertet.

Du kan godt forklare og analysere følelser, men det bliver som ude-fra-observerende og ikke deltagende. Og det hjælper kun i begrænset omfang. Billedlig talt, så er det svært at forklare japansk på fransk. Der er simpelt hen to forskellige sprog, ordforråd, opfattelsessystemer osv i gang.

Jeg ser, at konflikter bliver optrappet på 'hovedsproget' for at tilfredsstille 'hjertesproget' - og det virker ikke. Det bliver bare værre. For så er der endnu flere forventninger, der bliver knust og endnu flere følelser, der ikke bliver anerkendt.

Det er meget bedre, hvis I får anerkendt, at I er kede af det. At I får sat ord på, hvad I er kede af, skuffede over, glade for (I har jo alligevel tilbragt nogen år sammen) - at I får gennemgået jeres relation fra A til Z. Og det behøver I ikke gøre sammen. Det hjælper oftest ikke, når I er der, hvor I er gået fra hinanden.

For at komme sundt videre, så er det en god ide, hvis du anerkender, hvad du føler, og får det fortalt til nogen, der bare lytter. Der ikke er ude på at fikse dig.

Og så vil jeg lige sige: Advokater og jura er supergode til at få klarlagt snitflader, at fjerne usikkerheder om rettigheder osv. De er gode til at sætte en juridisk forventningsafstemning op.

Søg i blandt

623

aktive coaches fra HELE Danmark

Se nyeste Coachprofiler »
Det er ikke altid den rette vej der er den letteste...  [Citater fra Coach.dk] Del et citat fra Coach.dk på facebook
Coach.dk - et liv i balance

Find vej

CVR 26152984

OM COACH.DK

Nyheder

Handelsbetingelser

Kontakt os

Vi passer på dine data

HVAD ER COACHING?

Find en Coach

Hjælp & råd

Indlæg

Arrangementer / Events

Tilmelding til nyhedsbrev

FOR COACHEN

Login

Opret gratis profil

Markedsføring af Coachuddannelse

Tilmelding til nyhedsbrev