Coach.dk

Coach.dk

Heading empty

Body empty

Sidste del af værdiøvelsen

Hvis du har lyst til at lave værdiøvelsen, som har gjort en stor forskel for mange af mine klienter, så klik tilbage til mine seneste to indlæg og lav de to første trin, inden du går videre til dette afsluttende trin i øvelsen.

Se mine seneste indlæg her

Trin 3:

I denne sidste del af øvelsen skal du blive bevidst om dine nuværende og fremtidige værdier.
Opgaven er nu at spørge dig selv:

"Hvilke værdier du skal have i dit liv i det næste hele eller halve år, for at du skal blive den person, du selv respekterer og beundrer mest?"

Er der værdier fra din gamle liste, som du skal overføre til din nye liste? Skal der tilføjes helt nye værdier, og er der nogle, der helt skal slettes?

Igen starter du med at brainstorme på hvilke værdier, du gerne vil integrere i dit liv for at blive den person, du respekterer og beundrer mest.

Listen kunne for eksempel se sådan ud:

1. Indre ro
2. Balance
3. Sundhed
4. Anerkendelse – af mig selv
5. Tid til mig selv
6. Personlig udvikling
7. Kropslig velvære
8. Være en god ven
9. Kærlighed
10. Udfordring

Bagefter prioriterer du værdierne ved at spørge dig selv:

"Hvilken værdi er vigtigst for mig: x eller x?"

Start med den værdi som du umiddelbart mener, er den øverste værdi - og spørg dig selv, indtil du finder nr. 2 og nr. 3 osv.

Det bliver mest overskueligt og realistisk, hvis du starter med at lave en top 5 over dine værdier, så du altså kun fokuserer på maks. 5 værdier det næste halve eller hele år.

Når du har rækkefølgen af dine værdier, er der tre ting at gøre:

  1. Beskriv de negative (hvis nogen) og positive konsekvenser ved at have netop disse værdier som top 5 i dit liv, én for én (hermed finder du motivation og klarhed internt).
  2. Hvilke handlinger skal du foretage som konsekvens af at have disse værdier som top?
  3. Er der ting i dit nuværende liv - handlinger, reaktioner mm., som skal ændres, udslettes, integreres eller andet som følge af disse nye værdier i dit liv? I så fald: Hvordan skal du foretage disse ændringer? (internt og eksternt) – og hvornår? (helst med det samme!)

Rigtig god fornøjelse og held og lykke med dine nye værdier!

Kærlig hilsen,
Sofia Manning


 

Skrevet af en af vores dygtige coaches:

Udgivet af...

Coach.dk

« Tilbage
Tilbage til hovedoversigten

Coach.dk

MIS