Sidder du og stirrer ud i luften imens budgetskemaet eller projektplanen passer sig selv på din skærm? Du ved, at du skal have det gjort inden kl. 14, men hele formiddagen er snart gået med at sidde der og stirre. Du har dårlig samvittighed og en udtalt følelse af tomhed. Og kan slet ikke komme i gear.
Du mangler fornemmelsen af motivation og engagement. Af flow. Du keder dig simpelthen på jobbet. Dit arbejde interesserer dig bare ikke mere sådan som det gjorde før i tiden. Du bruger ikke dine kompetencer og evner tilstrækkeligt længere. Det er på tide at komme videre.
I mit arbejde med mennesker, der bevidst tager små eller store skridt for at komme videre i karrieren, møder jeg ofte denne undren over hvad der ”gik galt”. ”Jeg har jo altid været glad for mit job”, siger de. Og forstår ikke, hvad der er sket, for intet har jo ændret sig….
Eller jo, det har det faktisk. De har selv ændret sig. De trænger simpelthen til at flytte sig mentalt. Til at møde noget nyt, nye udfordringer, nye mennesker, en ny kontekst. De keder sig i det gamle job.
I en tid hvor vi oftest taler om stress på jobbet og om at ”passe på sig selv” ved ikke at overbebyrde sig selv med forandringer, nye opgaver (og især måske for mange opgaver), taler vi ikke så tit højt om det, når vi keder os på jobbet. At vi selv har udviklet os – heldigvis – men at jobbet ikke har udviklet sig med os. Måske har der været en længere periode hvor jobbet og vi udviklede os – sammen – og den er slut nu. Vi er vokset fra hinanden, og det er tid til at skilles.
Her har jeg samlet nogle af de typiske tegn på at du ville have godt af at skifte job:
Hvad enten du plejer at se det halvtomme eller det halvfulde glas, bliver du mere negativ af at kede dig på dit job. Alle de småting, der kan virke irriterende i en hverdag med andre mennesker, bliver pludselig forstørrede. Det er da også for galt at ledelsen har besluttet at man skal parkere med fronten udad for at undgå sammenstød på p-pladsen. Eller hvad ligner det, at der nu indføres en vegetarisk dag i kantinen. Og hvorfor skal din kontorfælle nu også tale så højt i sin telefon, hun tager da snart heller ingen hensyn til andre!
Samtidig med at de små irritationsmomenter bliver større, bliver de positive øjeblikke færre. Du mister simpelthen din humoristiske sans og dit mentale overskud. Hvis du har familie eller en partner, så har de stensikkert lagt mærke til at du er blevet mere negativ. Men du lytter sandsynligvis ikke til dem, når de prøver at sige det til dig. Det er jo bare dem, der er super-irriterende….
Du ved godt, at du burde gå i gang med den der opgave, men på mystisk vis kommer der altid de der små ting i vejen: hente kaffe, tjekke Facebook, smalltalke med marketingassistenten, læse forældre-intra osv. Det kommer som en overraskelse, at klokken pludselig er blevet 12, når din kollega stikker hovedet ind og spørger om du skal med i kantinen. Shit! Du har jo ikke fået kigget på det der budget overhovedet. Hurtig frokost og så tilbage på pinden og få budgettet klar til kl. 14 inden mødet.
Du lover dig selv, at i morgen skal blive anderledes. SÅ skal der andre boller på suppen – så finder du dit gamle jeg frem og får tempoet op fra mogenstunden…
”Åh, endelig onsdag – så er vi da halvvejs” eller ”Thank God, it’s Friday” er udbrud som pludselig har fundet vej til din mund. Før i tiden blev du overrasket over at det pludselig var blevet torsdag. Nu er du helt elendig over at det KUN er torsdag.
Når weekenderne bliver åndehuller, noget at se frem til allerede fra om mandagen, er du på en glidebane. Inden længe bliver søndagen kortere, for allerede ud på eftermiddagen begynder du at bekymre dig om, at mandagen er lige om hjørnet. Du har jo slet ikke fået ladet op og er allerede mentalt på vej på arbejde igen. For så mandag morgen at tælle dage og timer til det igen bliver fredag – og aaaaah, weekend. Så skal du rigtigt nyde det…
Det føles som om arbejdsdagene strækker sig ud over det meste af din vågne tid. Du orker ikke rigtigt noget, når du kommer hjem. Arbejdsdagen forbruger al din energi. Måske går det ud over motionen, for du havner oftere og oftere på sofaen. Træt og udaset. Ingen energi til ud-ad-huset-aktiviteter på hverdagene, sådan som du tidligere gjorde det. En middag med veninderne på en onsdag eller en biograftur med kæresten til halv pris om tirsdagen. Nix. Du isolerer dig - orker det bare ikke - dagene går med at holde skruen i vandet for at kunne gå på arbejde næste dag.
Ligesom med stress har kedsomhed også en fysisk side. Og de kan godt minde om hinanden. Du sover måske lidt dårligere, lidt lettere eller lidt kortere end sædvanligt. Måske mister du appetitten – eller omvendt; du trøstespiser dagen lang. Hovedpine er også et klassisk tegn på at du ikke bliver udfordret. Hele kroppen kan føles uoplagt – sådan lidt som forkølelsessymptomer med ømhed i kroppen og udtalt træthed. Træt når du vågner og træt i løbet af dagen Men hvad er du egentlig blevet så træt af...?
For den enkelte kan det føles lige så opslidende at være u-udfordret i sit job, som at være stresset. Og der er bestemt god grund til at tage skeen i egen hånd og gøre noget ved det. Det er jo ganske enkelt din livskvalitet, det handler om. Og jo tidligere du bliver opmærksom på at det er tid til forandring, jo lettere er det at gøre noget ved det - inden du bliver trukket ned i kedsomhedsdybet af ovenstående symptomer.
Skrevet af en af vores dygtige coaches:
Udgivet af...