8282 1212

Coach.dk - et liv i balance
" Føler du dig ofte alene eller udenfor fællesskabet? "

Er du proaktiv i dit liv? Hvem bestemmer hvilke beslutninger du tager ?

Er du proaktiv i dit liv?

Ordet proaktiv betyder at vi som menneske tager ansvar for vores eget liv. Det er ikke kun det at tage et initiativ., men at leve og handle i overensstemmelse med vores værdisæt. Hele vores optræden i livet afspejler vores beslutninger, ikke kun, hvordan vi gennem livet er blevet trænet til at beslutte og handle efter.

Men hvordan ved jeg, om det er mig der har taget valget ?  Nå du agerer i dit liv, er du ofte styret af følelser, ikke at der er noget i vejen med følelser, bestemt ikke, de kan være dejlige og livgivende, men hvis de tager overhånd bliver de invaliderende. Det gør de fordi følelser ikke altid er rationelle.

Lad mig give et eksempel på det modsatte af at være proaktiv; vejret, vi taler alle om det, men kan ikke gøre noget ved det.  Du lader dig påvirke af vejeret, hvis solen skinner bliver du glad, mere oplagt og aktiv. Hvis det regner, blæser og er gråt, daler din aktivitet og dit humør.  Du bliver reaktiv. Reaktive mennesker er ligeledes påvirket af sociale omgivelser, når du bliver behandlet godt, har du det godt. Du baserer dit følelsesliv på andre menneskers optræden.

Når du er proaktiv, skyder du ikke skylden på dine omgivelser, livsbetingelser eller din opdragelse. Du bliver et produkt af dine egne bevidste valg, baseret på værdier og ikke på din prægning eller baseret på følelser alene.

Selvfølgelig kan der opstå situationer, der kan påvirke os enten fysiske eller psykisk, sygdom, skader eller økonomiske problemer , skaber  ofte sorg og bekymring. Men din inderste og grundlæggende identitet behøver ikke blive skadet. Ofte er det sådan at når du udsættes for de hårdeste prøvelser, udvikles din karakter og skaber indre styrke og kraft.  Det kan være med til at give dig friheden til at håndtere og handle under vanskelige situationer i fremtiden.

Hvis vi, som mennesker, bruger al vores tid på at bortforklare og give omgivelserne og andre mennesker skylden for at vi er, der hvor vi er i dag, ender vi med at blive reaktive. Dette sker kun fordi vi selv giver andre lov til at styre vores liv eller lader begivenhederne være styrende. Ingen kan skade dig uden du giver din godkendelse.

Først når du kan sige følgende og mene det:” Jeg er hvem jeg er i dag, som et resultat af de valg jeg traf i går”. Kan du også sige ” Jeg vælger en anden vej”.

Det er ikke det, der sker med os, men vores svar på det, der rammer os, der skaber vores identitet.  Din sande identitet er grundlæggende i dig, den har været hos dig fra starten også før du begyndte at orientere dig mod dine omgivelser. 

I livet er der 3 værdier som har betydning for os . 1: Erfaring, det der sker med os. 2: Det kreative, det vi bringer ind i livet og 3: Reaktion, den måde vi svarer på vanskelige omstændigheder, f.eks. dødelig sygdom.

Den værdi der fylder mest i vores liv er nr. 3 vores reaktion.  Vores holdning til de omliggende paradigmer og hvordan vi modsvarer vores oplevelser i livet.

Vanskelige situationer eller hændelser skaber ofte et paradigmeskift. Vi skaber nye referencerammer for livet og os selv og andre. Det får betydning for, hvad vi kræver af os selv.

Vi behøver ikke vente på at noget livstruende sker i vores liv for at lave et paradigmeskift.

Vi er som mennesker skabt til at bruge os selv ikke at blive brugt af andre. Lige som dette er vi også i stand til at vælge vore svar i forbindelse med bestemte begivenheder og det giver os mulighed for  selv at skabe omstændighederne i vores liv.

At tage initiativ, betyder ikke at ”bruse” frem og træde på andre, det betyder at man tager ansvar for at tingene sker.  Så hvorfor vente på at noget skal ske og at andre tager hånd om dig og din situation? Brug dine egne ressourcer og dit eget initiativ til at få tingene til at ske i overensstemmelse med dine værdier.

Ghandi ” De kan ikke tage din selvrespekt fra dig, med mindre du giver den til dem”.

 

Oprettet af

Profilbillede af Kiwicoaching på Coach.dk

Kiwicoaching

Indlæg nr. #1000
21-06-2018 14:36

Har du behov for hjælp til din(e) udfordringer?

Indtast dit navn, beskriv kort din udfordring, og så vil vi ringe dig op hurtigst muligt, for evt. at matche dig med den rigtige coach.

Læs mere om vores unikke match-koncept her »

SPONSERET

Bannermarkedsføring af Kurser på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mindfulness kurser - Line Buch på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Videregående Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Faa de besoegende fra Coach.dk over paa din egen h på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Coachuddannelse på Coach.dk
Bannermarkedsføring af Mentorcoaching (06/13) på Coach.dk
Kunne du også tænke dig en annonce her?

OM COACH.DK

Nyheder
Til Pressen
Handelsbetingelser
Kontakt os

HVAD ER COACHING?

Hjælp & råd
Nyheder
Find en Coach

FOR COACHEN

Login
Opret Coachprofil
Bannermarkedsføring
Medlemstilbud
Coach.dk - et liv i balance

Nygade 12A

4300 Holbæk

mail@coach.dk

CVR  26152984

Ring op 8282 1212