I onsdags havde min smukke og dejlige datter fødselsdag og blev 12 år,- vildt som tiden den går, og det skulle selvfølgelig fejres, så morgenbrød inklusiv brunsviger fra bageren, skøjteløb da det var hendes ønske (jep fordel ved at have fødselsdag i vinterferien) og så familien til aftensmad og brunsviger, der blev bagt af mig!

Meget normal fødselsdag tænker jeg og ikke noget videre vildt over det og alligevel.

Er du sindssyg en livlig debat, jeg havde med mig selv.

Fyldte mit kønne hoved med utallige gode undskyldninger for at spise brunsviger.

Jeg tænker at den bedste var: Det må jeg godt, når nu det er min datters fødselsdag!!

SAY WHAT?

Altså undskyld mig Miss C. men har du ikke aftalt med dig selv, at det skulle være et år uden sukker/slik!!

Jo jo her er en af mine andre gode undskyldninger: Det er jo kun slik jeg ikke må spise !!!

Jeg er en mester i gode undskyldninger og jeg kan lige så godt sige det med det samme……….. trommesolo……

Det giver ikke mig god samvittighed, at have såkaldte gode undskyldninger!

En undskyldning er en undskyldning, og det er kun når vi er i stand til at være med tingenes tilstand lige præcis som de er, at vi kan komme videre i stedet for at kæmpe med samvittigheden og den galoperende tankeaktivitet.

Det handler i min verden om accept og om valg!

For mig handler accept simpelthen om at være i stand til erkende, anerkende og være med de facts der er i ens liv, uden undskyldninger, modstand, skyld eller drama. At acceptere betyder at komme ud af trancen af benægtelse – som en undskyldning jo er, hvad enten den er god eller dårlig!

Derfor handler det om at jeg aktivt tager et valg om at spise brunsviger skønt det jeg har proklameret ud til hele verden, at jeg vil være sukkerfri i 365 dage.

UDEN at jeg giver mig selv en undskyldning for det!

Jeg accepterer mit valg og står ved det, for derved kan jeg handle anderledes end hvis jeg gik rundt med dårlig samvittighed,- hvilket jeg gjorde indtil, jeg lige arbejdede lidt med mig selv.

Jeg har accepteret, at jeg ikke vil forsage al sukker, for jeg vil have lov til at tage et glas af min elskede asti, og jeg vil have lov til at tage mig en drink i ny og næ.

Jeg har accepteret, at jeg falder i,- på det sidste lige lovlig meget og det skal der rettes op på for det er stadig mit mål at få bugt med mine sukkervaner!

Og jeg er ret godt på vej!

Jeg har accepteret, at jeg faktisk er i stand til at sige nej tak til slik,- hvilket tidligere har været en umulighed! Og det er jeg ret så stolt af!

For ikke at sige PIV HAMRENDE STOLT og RET GLAD!!

Selv ikke når ham den lækre kæreste sidder og spiser chokolade, lader jeg mig lokke. Og for øvrigt skal han have ros, for han er super god til at undlade at spise slik, når jeg er der Men han skal jo have lov til at have sit slik og det blander jeg mig ikke i. Men jeg er taknemmelig for støtten

Jeg har accepteret at lige gyldig, om jeg synes der er en god grund til at gå på kompromis, så fører det mig ikke til mit mål, så for mig er der ingen undskyldninger, der er gode!

Det handler om, at jeg skal tage et valg, og vurdere om mit valg fører mig til mit mål eller om det holder mig fast i mine vaner!

Og jeg har de sidste par måneder fundet ud af at slik (alle slags), brunsviger (kage), sukker på mad, sodavand (light eller ej) osv. bare ikke er tilfredsstillende at proppe i hovedet, men at jeg af og til falder i!

Er det en undskyldning???

Kan jeg overhovedet komme tilbage til de første 14 dage???

Svaret er Ja til begge dele, så back on track,- selvom jeg egentlig ikke har været helt væk fra sporet.

Men jeg kan bare mærke, at jeg får nemmere og nemmere ved at finde gode undskyldninger!

Hvad er dine ynglings undskyldninger?

Love & Light

Miss C

Følg resten af rejsen her (indlæg kommer senere)