MIDTVEJSKRISE – pludselig skilsmisse

MIDTVEJSKRISE – pludselig skilsmisse

Vi ser det igen og igen – en såkaldt midtvejskrise fører til pludselig skilsmisse. Midt i livet opstår tvivlen. Alt er blevet en rutine, og man begynder at stille spørgsmålstegn ved det liv, man hidtil har levet, og det man har opnået. 

Både mænd og kvinder kan opleve det – i jagten på den lykke, der åbenbart ikke vedvarende kan være i os. Ja – lykke er en kompleks og individuel følelse, som mange søger uden for sig selv, selv om den måske i virkeligheden er flygtig og skal komme indefra. Uagtet det, kan midtvejskrisen ende i skilsmisse – også for de par, der synes ”perfekte”.

DET “BRUTALE” SVIGT

Mennesker har affærer, og ægteskaber går i stykker af mange gode grunde – det er en realitet. Der findes dog de pludselige og meget uventede brud, der nærmest kan betegnes som brutale, og medfører en traumatisk tilstand for den efterladte.

Her refererer jeg til ægtefæller, der uden at involvere deres partner i deres problemer, utilfredshed mv., pludselig vil skilles fra den ene dag til den anden. 

Den forladte oplever, at de har levet i et tilsyneladende godt ægteskab. Deres ægtefælle har været kærlig og omsorgsfuld. De har følt sig enige, elsket og værdsat. De kan, aftenen inden ægtefællen smed bomben, måske have talt om fremtidsplaner eller udvekslet kærlige ord. Deres ægtefælle har på ingen måde antydet at være ulykkelig eller at være i skilsmisseovervejelser. 

Grunden til, at den ene part bryder på denne pludselige måde, skal her være usagt – det kan skyldes konfliktskyhed eller måske ligefrem narcissistiske træk. Uanset årsagen, er det en voldsom oplevelse for den forladte.

IDENTITETSKRISE

Der opstår i første omgang en identitetskrise for den forladte.  Meget af det, man tog for givet omkring sig selv, er væk. Man har mistet sin følelsesmæssige tryghed – sin forbundsfælle. At føle sig elsket af en ægtefælle, gav en følelse af selvværd. Det betyder også, at mange i første omgang reagerer med selvkritik for ikke at være den, den anden vil. En proces indfinder sig dog også, hvor man både kan opleve fornægtelse, vrede, sorg mv. En følelse af at drukne i modgang.

TIDEN & REFLEKSIONEN LÆGER ALLE SORG

Med tiden kan man se det hele i et nyt perspektiv, og forlade den skyld, som man ikke skal tage på sig. 

Man vil i en rum tid være ked af det, ligesom man kan blive bitter og udvikle offermentalitet. Det er dog ikke vejen frem på sigt. På trods af smerten, vreden og følelsen af tab og uretfærdighed, så er det kun en selv, der kan genskabe et godt liv.  Den, der har forladt en, lider ikke, fordi man gør det.

Når brudet er er uventet og pludseligt, tager det helt naturligt en del tid at bearbejde sorgen, men vejen er den samme, som ved andre typer livskriser:

• Mærk og bearbejd smerten
• Italesæt dine tanker og følelser 
• Accepter situationen 
• Reflekter over muligheder, værdier og ønsker
• Vær proaktiv

Dette er svært at gøre alene, så brug gode venner eller familie så meget som muligt. Find evt. en coach, psykoterapeut eller psykolog, som har erfaring med eksistentielle problematikker, sorg og svigt.