Mor, kan man dø af stress?

Dette må siges at være et meget relevant spørgsmål som opstod i forbindelse med overskrifterne i nyhederne om at en stjerne-kok på 32 år var død af stress (dette er siden blevet ændret, idet man endnu ikke kender årsagen til dødsfaldet). Min 17-årige søn havde i den sammenhæng debatteret ivrigt med sine gymnasie-kammerater om stress og hvad der kan ske med én, hvis man bliver alvorligt stresset, så derfor kom han efterfølgende hjem til mig og spurgte mig det meget alvorlige spørgsmål: "Mor, kan man dø af stress?"

Ja, man kan dø af stress … eller rettere, som følge af stress. Faktisk regner Statens Institut for Folkesundhed med, at der dør 1.400 danskere hvert år som følge af arbejdsrelateret stress.

Langvarig stress vil med tiden slide på krop og psyke og kan i den sidste ende føre til alvorlige sygdomme såsom hjerte-kar-sygdomme, depression/angst, forværring af f.eks. overfølsomhedssygdomme, type 2-sukkersyge og smertetilstande. Der ud over kan det give hukommelsessvigt og udbrændthed og ja i værste fald dødsfald.

Om man kan gøre det godt igen afhænger af, hvor tidligt man stopper stressen og hvilken hjælp man får. Statens Institut for Folkesundhed regner med, at 2.800 danskere hvert år kommer på førtidspension som følge af arbejdsrelateret stress. Desuden er der en ukendt gruppe som er kronisk påvirket af stress, men som stadigvæk fungerer i samfundet.

Andre tal viser også hvor alvorlig stress er blevet i Danmark (se nedenstående tabel) og derfor bør vi tage det alvorligt og gøre noget ved det i tide.

Jo tidligere man stopper stressen, og jo bedre hjælp man får, jo større chancer er der for at komme ud af stressen uden varige mén (af betydning). Og det der heldigvis langt de fleste, der gør!

Stress er en tilstand

Stress er naturligt og er en vigtig biologisk mekanisme, som vi alle sammen er født med. Biologisk set forbereder stress os til at håndtere farlige, truende eller usikre situationer. Det er reaktion på ”kamp eller flugt”.

Helt grundlæggende, så er stress noget, der er nødvendigt, for at vi mennesker kan overleve. Stress er en hormonel tilstand, der gør at vi kan yde en ekstraordinær indsats i en oplevet presset situation. Men i vores moderne verden, så reagerer vi ikke fysisk, når vi bliver stressede – vi brænder inde med stressen og derved ophobes stressen i kroppen.

Stress påvirker hele vores krop. Ved stress, udløses der stresshormoner, som gør, at vi både fysisk og psykisk fungerer anderledes. Man kan sige, lige som ved andre hormonelle påvirkninger, at vi kommer i en anden ”tilstand”. Vi er i denne tilstand, indtil stresshormonerne er ude af kroppen igen. Det tager minutter til en time at komme ud af en "her og nu" stress. Det tager dage eller en uge at komme ud af en almindelig stress. Og det tager uger til måneder at komme ud af en alvorlig stress.

Det er derfor vigtigt, at vi ved hvornår tilstanden ændrer sig, altså hvornår der reelt er stress symptomer, som vi bør og kan gøre noget ved i tide.

Stress tilstanden skal vi helst ikke være i for længe. Den kortvarige eller "her og nu" stress kan gøre os i stand til at klare udfordringer såsom en forestående præsentation, eksamen eller sportspræstation fordi stresshormonerne gør at vi føler os klar, årvågen, mere effektiv, mere opmærksom, og får mere styrke.

Hvornår ved du så, om du har stress?

For den samme person er det meget ofte de samme signaler, der dukker op i stresssituationer. Du vil derfor kunne genkende dine stresssignaler fra gang til gang, det bliver et signal fra kroppen om, at noget er galt, livskvaliteten er i krise på en eller anden måde.

Mærker du signalet og ændrer nogle ting, er det rigtig godt. Men hvis du ikke gør det, vil mange af signalerne ganske vist forsvinde igen, men desværre kun for en periode. Oftest vil de så komme igen senere og denne gang måske med et endnu kraftigere signal. Det kan være endnu mere hovedpine, det kan være et endnu højere blodtryk osv.

Hvilke stresssignaler skal du være opmærksom på:

Tegn på stress kan være både være af fysisk og psykisk natur, eller have form af adfærdsmæssige ændringer.

Stress kan komme snigende, hvis du ikke er opmærksom på signalerne i tide. Jo tidligere du fanger dine stresssignaler, jo lettere er det at håndtere stressen.

Jeg opdeler signalerne efter graden af alvor, således at du kan finde ud af om du er i grønt, gult eller rødt område. Signalerne er typiske og derfor ikke en komplet liste, du kan eventuelt få oplysninger om yderligere signaler på: http://stressforeningen.dk/om-stress/symptomer

Grønne stresssignaler

Grønne signaler er OK, kroppen er i en "her og nu" - stresstilstand

• Midlertidig hjertebanken
• Midlertidig rysten eller tics
• Sveder
• Tørhed i munden
• "Sommerfugle i maven"
• Knugen i brystet/maven
• Tissetrang
• Anspændthed

Gule stresssignaler

Gule signaler er et tegn på, at kroppen kan være ude af balance. Det kan være OK i en kort periode, men ikke i længere tid:

• Træthed
• Sover dårligt om natten
• Tænker hele tiden
• Uro i kroppen
• Indre modstand / modvilje
• Irritabel
• ♀ Lettere til tårer
• ♂ Indesluttet

Røde stresssignaler

Har du ignoreret de grønne og de gule signaler gennem for lang tid siger kroppen STOP for alvor.

Du bør ikke under normale omstændigheder opleve røde signaler og gør du det bør du sætte ind overfor din stress:

• Glemmer ting / fraværende
• Eksem / sygdom forværres
• Uforklarlige smerter
• Mindre social
• Større forbrug af stimulanser
• Aggressiv
• Mave og tarm problemer
• ♀ Blødningsforstyrrelser
• Mangler erkendelse af stress

Når du har alvorlige stresssymptomer, bør du søge læge. Det er kun en læge, der kan stille den rigtige diagnose. En stressdiagnose stilles bl.a. ved at udelukke andre årsager til symptomerne.

Lægen kan hjælpe dig med behandling af nogle af følgevirkningerne og, hvis det er nødvendigt, give dig en sygemelding. I nogle tilfælde kan lægen henvise til anden hjælp

Du bør undersøge, hvilken hjælp din arbejdsplads eller din fagforening tilbyder. Hvis arbejdspladsen ikke har nogen fast ordning, så betaler de i mange tilfælde for f.eks. psykologhjælp (vælg en psykolog med speciale i stress) og stresscoaching (vælg en certificeret stresscoach). Hvis du kan få hjælp, så bør du med det samme tage imod den.

Mange hilsner

Merete Møller