Seks myter om sorg

Seks myter om sorg / Six Myths on Grief

Når sorgen rammer, så er det svært og hårdt og ensomt og uforklarligt og rædselsfuldt for den og de sørgende.

Desværre er der seks myter, man hører hele tiden som sørgende, og de holder os faktisk fast i sorgen. Det er myter, som vi alle sammen siger til de sorgramte, og som faktisk ikke gør noget godt. Det viser kun, at vi – der står ved siden af – ikke har fattet, hvad det handler om.

De seks myter er:

1. Tiden læger alle sår
Men det gør den ikke. Hvis du har prøvet at brække benet, så ved du, hvad jeg mener. Der skal bearbejdning til.

2. Vær nu ikke så ked af det
Så jeg må ikke føle, det jeg føler?
Den her handler ikke om den sørgende - den handler om hensynet til alle dem rundt om den sørgende, som af uransagelige årsager synes, at sorg er belastende at forholde sig til. Men budskabet er: Pak dine følelser væk - og det skal du ikke. Det er dine, og de er naturlige.

3. Sørg alene
Budskabet her kan godt være, at dine følelser er belastende for os andre. Ved at opfordre til, at du gemmer dine følelser, så giver man dig heller ikke lov til at være dig.

4. Erstat tabet
Hvordan det? Der er ikke nogen, der kan erstatte ham/hende. Hvordan kan man i øvrigt elske nogen eller noget højt, hvis det er let at erstatte. Men det får os andre rundt om til ånde lettet op, hvis vi tror, at nu er dine følelser på plads igen. Det er de bare ikke.

5. Hold dig i gang
Men hvordan skal man det, når man er helt drænet og ikke kan tænke klart? Denne myte er en underafdeling af Tiden læger alle sår. Men det betyder bare, at du kan slide dig selv helt op, for det, du har brug for er ikke at lave mere - det er at bearbejde din sorg.

6. Vær stærk for X (dine børn, din familie, din hund etc)
Den her myte går ud fra, at man er stærk, når man ikke har sine i øvrigt helt naturlige følelser. Derudover kan den betyde, at dine børn måske ikke lærer, at det er ok at være meget ked af det, hvis man har mistet. Samt at det at miste ER en del af livet.

Helt overordnet set så er der ingen af de seks myter, der gør noget som helst godt for den sørgende. De færdiggør ikke den følelsesmæssige relation, som den sørgende har til den afdøde/eksmanden/chefen etc. Det gør kun bearbejdning.

Hvad er så det rigtige at sige og gøre, når man møder en med sorg?

Det er faktisk ret enkelt at svare på:

Vær et hjerte med ører.
Lad dem tale uden at afbryde
Vis det gerne, hvis du bliver følelsesmæssigt berørt - det er kun naturligt
Sig noget a la: Jeg kan kun forestille mig, hvordan det har været/er. For du ved det ikke - heller ikke selv om du selv har været stor sorg. Vi oplever sorg individuelt. Vi kan ikke vide, hvordan andre har det.
Vær ikke nærig med at give knus - og lad den sørgende afgøre, hvornår jeres knus stopper.