Skyggespil

Skyggespil

Erkendelsen af kærlighedens skyggespil

Når ensomheden hyppigt banker på døren, rammer den smertefulde sandhed os. Kærlighed handler ikke kun om loyalitet, troskab og forudsigelighed. 

Den bor ikke i smukke gaver, elegante middage eller ekstravagante rejser. Disse kan være resultatet af kærlighed, men er ikke det, som nærer og kalder på den. Kærligheden bor ikke i handlingen, og handlingen er ikke nødvendigvis knyttet til kærligheden.

Kærlighedens essens ligger i forbindelsen, i dybden, i det ubeskrevne nærvær, i at føle sig elsket og forbundet - og her har ensomheden aldrig sat sine fodaftryk. 

Men når ensomheden alligevel bliver resultatet, uanset hvad der gives og gøres, opvågner den smertelige indsigt: Det handler ikke om dig eller mig, men om at sidste udløbsdato for længst er overskredet. På trods af alt det gode, sikre og trygge kan det blive en fattig affære, et fængsel uden udgang eller indgang. Fortvivlet står vi og undrer os over, hvordan det perfekte kan føles så tomt, fremmed og forkert - mest af alt så ensomt.

Denne indsigt kommer ofte for sent og efterlader os med sorg over spildte år, lange nætter, tomme stuer og en tyngende selvbebrejdelse. Måske elskede vi slet ikke den person, men et billede af, hvad vi ønskede, de var.

Dog er dette ikke et tab, men en rejse, der starter - en vækkelse, hvor vi begynder at se indad, mærke efter, føle og sanse. Her udvikler vi evnen til at sortere, skille tingene ad og finde vores sande værdier. Det er livet i transition, larven der revner og sommerfuglen, der træder ud i lyset.

En lære, der lærer os at lytte til hjertet og elske helhjertet, når der er kontakt til kærligheden. At finde hjem i os selv og i vores egenkærlighed, så vi virkelig kan genkende og udtrykke kærlighed.

« Tilbage