Ting tager tid

Ting tager tid

Ting tager tid.

Jeg er træt af at det hele skal gå hurtigt.  Vi har nået et mætningspunkt for det med at det hele skal gøres hurtigt. Så er det sagt ?

Det handler ikke kun om mig – mange af mine klienter lider på den ene eller anden måde hvor tempo og uro er en del af hverdagen og den livssituation de har, har sat sig i eller valg at gøre.

Når vi længe har kørt i for højt tempo, må vi acceptere at for at komme på ret køl, må vi måske finde tålmodigheden frem. Af mange forskellige grunde.

Processer tager tid. Ikke dermed sagt at det skal gå langsomt for at være godt, men det skal tage den tid det tager. Og ja, selvfølgelig skal der også handling til når vi gerne vil ændre vores mentale tilstand eller udvikle os personlige, men nok ikke i den grad vi har gjort indtil nu.

Jeg har selv erfaret at når man ikke har sig selv med, indefra, så knækker man på et tidspunkt.  Vi kan ikke købe os til ”quick fix på” alle punkter.

Jeg ser mange være ude af balance fordi de skal nå så meget på kort tid. Det gælder mennesker i alle aldre. Den drøm vi har om et dejligt liv, bliver måske svært eller ødelagt fordi vi gerne vil flere ting på samme tid i en høj fart. Og når vi så har de mange ting i gang, bliver det svært at vælge til og fra når vi opdager at vi har taget munden for fuld.

Hvis du har valgt en karriere der fylder det meste af din vågne tid. Hvorfor valgte du så også tre børn og en hobby som kræver tid, penge og lang transport? Jeg er helt med på at ikke alle føler de har et valg. Jeg taler til dem der har. Mange af os kan godt mærke når vi er ved at blive ødelagt af at være PÅ – men vi overhører det og det må efterhånden være slut. Når vi ikke trives, sender vi en besked til næste generation om at de heller ikke er det værd, hvilket både er synd, uansvarligt og begrænsende for den nye generation.

Ja, det ovenstående er nok sat på spidsen og måske også forenklet en del. Det er meningen. For jeg ved at der er så mange nuancer af vores liv, valg og prioriteter.

Mit ønske er at kaste lys på det vi ikke taler så meget om. At vi gerne må vælge om. At vi gerne må vælge noget andet end andre gør. At vi ikke passer ind i de samme kasser alle sammen og at det kan ændre sig livet igennem.

Det ødelægger os at vi ikke stopper op når vi mærker at noget er galt. Er det mon fordi samfundet presser os til noget andet, er det fordi dit selvværd er dårligt og du derfor ikke lytter til dig selv. Hvad skyldes det mon at vi er så mange der skal helt ud i tovene, inden der sker en ændring….På den anden side er det meget almindeligt det her med at vi først ændre noget, når vi er tvunget til det.

Måske har vi så mange muligheder at vi kan alt muligt, men hvilken pris betaler vi….

Nogle af dem der betaler en høj pris for et for højt og presset tempo er vores børn. Det ses på mange måder både i forhold til deres trivsel, den måde de dulmer smerte på, det de gør ved sig selv og så videre. Heldigvis er der også mange der har det godt.

Små børn har brug for at være sammen med deres forældre (eller anden omsorgsperson) for at skabe den bedst mulige tilknytning. En tryg tilknytning giver dig de bedste vilkår for at stå stærk i dig selv og skabe et godt liv for dig selv. Så du har altså brug for trygge voksne. En eller flere der virkelig er der både fysisk og mentalt. Hvis denne del er mangelfuld, har du en af de første udfordringer med at føle sig presset. Et barn skal jo ikke passe på sig selv og tage det ansvar. Her må rolige og omfavnende voksne til. Både hjemme og i institutioner, De selv samme voksne skal jo så netop have tid til at passe på sig selv, for at kunne yde denne omsorg.

Så jeg trækker i nødbremser og opfordre alle til at kigge deres tempo og livssituation efter i sømmene og tage den tid det tager at gøre noget ved det. 

God fornøjelse med at være langsom – bare lidt mere en du er nu.

« Tilbage