For et par dage siden spillede jeg “Another one bites the dust” med Queen. Jeg kom til at skrue lidt højt op, da jeg faktisk havde glemt, hvor godt jeg kan li’ den sang :) Min datter Amalie kommer ned og udbryder; ”Hey, det er den fra bilreklamen” (Dacia Duster), og begynder at synge; ”I want to drive a duster”, hvortil jeg svarer; ”nej, de synger: another one drives a duster”. Min datter modargumenterer; ”nej, de gør ej”! Og så begynder jeg at argumentere for, hvorfor det er MIN tekst, de synger, og ikke hendes. Til sidst efter et par omgange med uenighed går hun (hun gider ikke høre mere på mig!)
Og i det sekund slog det mig: ”Hvem Søren siger, at jeg har ret? Hvad nu hvis hun har ret? Hvorfor var det så, så vigtigt at fortælle hende det? Jo, altså for mig som far, gemmer der sig virkelig mange bagvedliggende overbevisninger. F.eks. hun må ikke blive til grin ude i den store verden, hvis hun bliver taget i at synge forkert! Eller at hun må lære at synge rigtigt, til når hun bliver stor! Måske endda, at jeg vil blive pinlig berørt, hvis hun kopierer denne adfærd til andre aspekter i hendes liv?
Læs videre her