Fyret – hvad så?

Jeg husker stadig meget tydeligt den tirsdag i oktober 2012, hvor jeg var kaldt til møde hos min chef. Mødet var aftalt udenom vores almindelige møder, men det lagde jeg ikke så meget i. 
30 minutter efter mødets start var jeg på vej ned til min lederkollega på etagen nedenunder. Jeg ville dele med ham, at det rigtig gode samarbejde vi havde haft i flere år, nu stod for at skulle stoppe til februar året efter.

Der var brug for at stille med et hold af spillere, med andre kvaliteter og kompetencer end dem jeg havde

Jeg tror det der ramte mig hårdest den dag, var at min kollega fik tårer i øjnene ovenpå min nyhed. De efterfølgende dage var jeg meget vred, frustreret og uforstående over at jeg ikke længere var god nok. Jeg ville gerne væk hurtigst muligt – og jeg havde faktisk allerede udset mig et tilsvarende job i en anden by – ”de skal ikke få lov at beholde mine kompetencer helt til februar,” tænkte jeg. Alligevel var der noget der fik mig til at stoppe op og finde ud af hvad jeg i virkeligheden helst ville lave, hvis jeg selv kunne vælge.

Læs videre her