Coach.dk

Coach.dk

Heading empty

Body empty

Sådan kommer du i mål med dit nytårsforsæt

 

Hører du til dem, der sætter nytårsforsæt år efter år, hvorefter du går flad i dit eget projekt allerede inden udgangen af januar? Så er det fordi, du i virkeligheden hellere vil noget andet.

Det er vanskeligt, at ændre vaner, det ved de fleste, der har prøvet det. At noget er vanskeligt, gør det ikke umuligt. Men hvis du hellere vil noget andet, så mister du fokus.

Men hvorfor et det så svært at ændre vaner?
Det er det, fordi vi skal slå bevidstheden til, holde fokus, og samtidig sætte underbevidstheden på vågeblus. Det kræver lidt mere af os, end blot at gøre som vi plejer. Du har et valg, valget er dit. Hvad vælger du at gøre?

Eksempel
De fleste, der gerne vil tabe sig, ved godt hvad der skal til. Du skal forbrænde flere kalorier end du indtager. Du kan vælge at justere på det du spiser, eller på hvor meget du bevæger dig. Gerne begge dele. Du ved formentlig udmærket, hvad der skal til. Alligevel vælger du igen og igen, at gøre noget helt andet, end det du godt ved, du skal gøre, for at tabe dig. Du slipper dit fokus.

Fokuser tanker, følelser og adfærd
Når vi ønsker at ændre vaner, er det ikke nok at vide, hvad der skal til, det er nødvendigt at fokusere både tanker, følelser og adfærd på dit nye mål, dit nye jeg, dit nye resultat. Det kræver, at du erstatter dine automathandlinger med bevidste valg.

Guide til et nytårsforsæt, der holder

  • Find ud af, hvad du gerne vil. Gerne et ’mere-af-det-gode-i-livet-mål’, frem for de der ’afsavns-mål'
  • Vær realistisk
  • Find ud af hvorfor du ønsker dette? Dit hvorfor, skal være stærkt motiverende. Så stærkt, at du igen og igen vil huske dig selv på dette, når du står i konkrete situationer i fremtiden, hvor du skal vælge imellem skal jeg gøre som jeg plejer, eller skal jeg holde min aftale med mig selv?
  • Find ud af, hvad du skal give afkald på for at nå dit mål
  • Beslut allerede her om du er villig til at give afkald på dette
  • Det dur fx ikke, at du ønsker at holde op med at ryge, samtidig med, at du bare ikke kan se dig selv gå til fest uden at ryge cigaretter
  • Læg en realistisk plan for hvordan og hvor hurtigt, du vil nå dit mål
  • Beslut dig for, hvordan du kan opnå optimal støtte hele vejen. Allier dig med en ven
  • Sig dit mål højt, for dig selv, og til andre. Når vi lurer med det, er det ofte fordi, vi frygter, hvad de andre vil sige, når vi ’falder i’. I det tilfælde, så ved du allerede godt selv, at du ikke kommer i mål. Ryk tilbage til 1 – juster dit mål
  • Formuler dine delmål, fx et kilo om ugen i 14 uger
  • Fejr dine succeser og beløn dig selv for din indsat
  • Lad belønningen være så tilpas interessant, at du bare må nå dit mål
  • Undervejs i processen, skal du observere dine svage led. Bliv skarp på, hvornår du har tendens til at sige til dig selv, at det jo bare er en lillebitte chokolade frø, eller at det nok ikke gør noget at springe træning over i dag, og at du i næste uge vil gå mere ihærdigt til værks
  • Tag ansvar for dine valg. Hver gang. Også i de svage øjeblikke
  • Drop alle tanker om, hvad de andre vil tænke. Det dur alligevel ikke, hvis du spiser napoleonskager fordi tante Inga har købt dem, eller du tænker, det vil være synd for hende, at du siger nej tak. Det er en af de største løgne. Og hvis hun virkelig oplever, at det rent faktisk er synd for hende, så stol på, at hun har meget større udfordringer end det – din handling her gør hverken fra eller til
  • Tillad ikke, at andres manglende støtte skal forhindre dig i at nå dit mål
  • På tidspunkter, hvor du virkelig vakler, er det tid til at gøre alvorlig status. Spørg dig selv, hvad der vil ske, hvis du bare dropper projektet og gør som du plejer? Måske finder du ud af, at det da vil gøre det hele meget nemmere, og måske finder du ud af, at saftsusemig nej, nu skal det være, for ellers kommer det aldrig til at ske, og du vil vide at du i 40 år bildte dig selv ind, at du ville tabe dig, samtidig med, at du bare fortærede den ene Rittersport efter den anden. Hvis du ender med dette, så et det ikke den eneste løgn, du fortæller dig selv
  • Find ud af om det er andre måder, du kan opfylde dit mål på. Gør så det, hvis det er mere interessant
  • Bring nydelse ind i planen, hver eneste dag

Handling skaber forvandling
Når vi vælger at bevare vores fokus, og gøre det der skal til, så vil resultaterne langsomt indfinde sig. I takt med at resultaterne indfinder sig, bliver vi stærkere i troen, og denne styrke vil gavne os. Vi har brug for styrke, når vi arbejder mod nye mål.

Selvbedrag
Denne styrke kan nogen gange komme til at drille os. Drille os i form af et bedrag, der får det til at være let. Indimellem hører jeg, at ’Nu har jeg været røgfri i 8 måneder’, ’Så kan jeg jo sagtens ryge ved festen på lørdag, for det er jo så nemt.’ - Ryger du om lørdagen, så er det om igen med rygestoppet. 
Men det er en helt anden snak…

Personlig livskvalitet
Har du et mål eller et ønske for det kommende år, der - helt sikkert -  vil bringe dig mere livskvalitet, så hold dig ikke tilbage. Sundhed – relationer – karriere - kærlighed – mere nydelse i hverdagen – nyt job – mindre stress – you name it

Godt Nytår!

Rigtig god fornøjelse med dit valg!

Bedste hilsner
GITTE LANGKJÆR LUND
 

« Tilbage
Tilbage til hovedoversigten

Coach.dk

MIS